Indhold
1 Forord
I Dansk Folkeparti mener vi, at formålet med Gladsaxe Kommune er, at den skal være den bedste kommune hele livet for borgerne i Gladsaxe.
Gladsaxe skal være den bedste kommune hele livet! Men hvordan bliver Gladsaxe det? Det forsøger vi i Dansk Folkeparti at give et bud på i vores strategi for Gladsaxe.
Vi mener, at det er tid til et opgør med vanetænkning, uigennemtænkte forslag og projekter samt det bureaukrati, der nogle gange ser ud til at sætte mere retning, end politikerne i byrådet gør. Det er tid til at give Gladsaxe tilbage til borgerne!
Alt for længe har Gladsaxe været domineret af ideologisk tænkning fra venstrefløjen. Det har fjernet fokus fra det, der betyder noget: velfungerende service, trygge lokalsamfund og ansvarlig økonomi.
Dansk Folkeparti vil tage fat dér, hvor det gør en ægte forskel: Vi vil bringe magten tilbage til Gladsaxeborgerne. Vores politiske projekt er ambitiøst og nyskabende, men det kræver også et systemskifte i Gladsaxe. Der er brug for en ny borgmester og en borgerlig kurs, der sætter borgernes behov i centrum.
I over 100 år har Gladsaxe været styret af venstreorienteret ideologi. Det er præcis den samme ideologi, der også har skadet Danmark på nationalt niveau. Problemet er, at den venstreorienterede ideologi ikke styrer efter, hvad borgerne ønsker, men i stedet forvalter magten på en måde, så administrationen i kommunen og eksterne organisationer sætter retningen for Gladsaxe Kommune.
De Forenede Nationer (FN) har ikke overtaget Gladsaxe Kommune, men de venstreorienterede har overladt visionen og strategien for Gladsaxe til FN. Det er sket ved en pseudoimplementering af FN’s 17 verdensmål. Problemet er, at målene ikke giver meget mening på kommunalt niveau, men de gør det let for magthaverne og administrationen at styre kommunen, fordi alt dybest set kan indpasses i de 17 verdensmål.
Borgerne er således ikke i centrum i Gladsaxe, for når kommunens aktiviteter planlægges, prioriterer magthaverne FN’s internationale idealer over danske, nationale og lokale interesser – eller også lader de blot administrationen opfinde løsninger og bestemme, hvad der skal ske.
Det er problematisk, for FN’s verdensmål handler primært om at forbedre forholdene i mindre udviklede lande. Men Gladsaxe Kommunes opgave er ikke at løse verdens problemer. Borgerne i Gladsaxe har desuden ingen reel indflydelse på, hvordan FN agerer, eller hvad organisationen prioriterer.
Ingen ved, hvad det har kostet Gladsaxe Kommune at blive en såkaldt “FN-kommune” – heller ikke kommunen selv. En aktindsigt afslører, at kommunen ikke har ført regnskab over udgifterne og heller ikke kan dokumentere nogen økonomisk gevinst. Det er useriøst.
Samtidig er det i Gladsaxe sådan, at partierne i byrådet samarbejder om langt det meste. I realiteten er Gladsaxe en venstreorienteret konsensuskommune. Det betyder, at Socialdemokraterne, Konservative, Venstre, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Moderaterne samarbejder om langt det meste.
Kommunalvalget 2025 bliver skelsættende, for vi kan kun få en velfungerende kommune, der sætter Gladsaxeborgerne først, hvis vælgerne stemmer på partier, der ikke er venstreorienterede. Dem er der heldigvis nogle stykker af, og vi i Dansk Folkeparti er et af dem.
Dansk Folkepartis Gladsaxe-strategi er forankret i blot fire pejlemærker, som vi arbejder for, skal danne grundlaget for, hvordan Gladsaxe Kommune skal drives. Pejlemærkerne sikrer, at de vigtigste ting bliver prioriteret først. Pejlemærkerne er en fokusering af kommunens aktiviteter. Efter pejlemærkerne præsenterer vi vores generelle politiske program.
God læselyst!
Dansk Folkeparti i Gladsaxe
Første pejlemærke: Danskene først!
Gladsaxe skal være forankret i dansk kultur og danskernes ønsker og tage dansk kultur og danskerne alvorligt.
Danmark er slået ind på en meget farlig kurs, og det rammer også Gladsaxe. Den nationale politik siden 1960’erne og 1970’erne resulterer snart i en udskiftning af den danske befolkning.
Flere undersøgelser viser, at danskerne om bare et par generationer (i 2090-2100) vil komme i undertal i deres eget land. Der vil således være færre personer med dansk oprindelse end med udenlandsk! 1 . Det kan undre, at den nyhed ikke fylder mere i medierne. Det samme mønster ses i flere andre europæiske lande.
Udviklingen skal vendes, også lokalt i Gladsaxe, for danskerne, danske værdier og dansk kultur forsvinder simpelthen, hvis der ikke sker noget. Derfor er det et pejlemærke for Dansk Folkeparti, at der vedvarende arbejdes for et frit, demokratisk, ligeværdigt samfund, der hviler på et dansk værdigrundlag.
En ægte Gladsaxestrategi må indbefatte, at der findes danskere i Gladsaxe – også i fremtiden. Den skal sikre, at Gladsaxe også i fremtiden er et sted, hvor dansk kultur, sprog og værdier står centralt og styrende i udviklingen af vores kommune.
Med Gladsaxestrategien bliver kommunen til enhver tid ansvarlig for at reagere på tiltag i retning af positiv forskelsbehandling af fremmede på bekostning af danske borgere. I Gladsaxe skal der ikke accepteres særkrav forankret i fremmed kultur.
Gladsaxe Kommune skal fx ikke yde skatteyderfinansieret støtte til såkaldt ”kulturberigelse” i form af arrangementer, happenings m.m., som har rod i fremmede kulturer. Men enhver kan og må fx afholde en afrikansk kulturfestival. Det er bare ikke en opgave for kommunen at dele penge eller ressourcer ud til det.
2.1 Gladsaxe skal ikke være en halal-kommune
Det tydeligste kulturelle problem, vi har i Danmark og i Gladsaxe, er islamiseringen. Men Gladsaxe skal selvsagt ikke være en halal-kommune. Det betyder, at Gladsaxe Kommune ikke skal udvise særhensyn til islam.
Når noget er ‘halal’ inden for islam, er det i overensstemmelse med de regler, der foreskriver, hvad muslimer må og ikke må. Det gælder fx i forhold til fødevarer og religiøs uniformering af kvinder.
Det er uetisk, når en kommune som Gladsaxe Kommune tvinger borgerne til at betale islamisk halal-afgift (for halal-fødevarer). Det er urimeligt, når religiøse indvandrere får indflydelse på, hvilken mad der bliver serveret i vores offentlige institutioner. Der skal heller ikke afholdes Eid-fester i Gladsaxes institutioner, men der skal holdes jul og julefrokoster – for det er dansk, det er Eid ikke.
Det er også urimeligt, at borgerne kan blive mødt af offentligt ansatte kvinder, der bærer det islamiske tørklæde, for tørklædet symboliserer en udansk levevis. Tørklædet er et symbol på værdier, der er uforenelige med danske værdier.
Borgerne har krav på at blive mødt af neutralt påklædte medarbejdere, når de møder op i kommunen. Ganske ligesom borgerne heller ikke skal ekspederes af personer, der går med en DF-kasket eller en T-shirt med Enhedslistens hammer og segl.
Selvfølgelig skal borgerne have lov til at samles og udøve deres tro, for det er en grundlovssikret rettighed – men det skal foregå inden for lovens rammer. Vi skal ikke have kaos i boligområder eller parkeringsproblemer i erhvervskvarterer.
Det skal sikres gennem kommunens lokalplaner, at der ikke gives plads til moskeer, og der skal ikke gives dispensationer eller foretages lokalplanændringer, så ejendomme kan anvendes til religiøse aktiviteter. Det skal endvidere proaktivt sikres, at der ikke er forsamlingssteder. Derfor kan der være krav til brandsikkerhed, flugtveje, ventilation og tilgængelighed.
I realiteten vil det betyde et stop for moskeer i Gladsaxe, men inden for lovens rammer. Det betyder, at der ikke opføres moskeer i Gladsaxe, og at det sikres, at der ikke er ulovlige moskeer, dvs. fx nedlagte erhvervslokaler, der bliver brugt som moskeer, selvom de ikke er godkendt til formålet. Det betyder også, at kommunens lokale idrætsanlæg ikke skal kunne bruges til at fejre muslimske højtider.
2.2 Integration er et personligt ansvar
I Gladsaxe betragter vi integration som et personligt ansvar – ikke som en kommunal opgave. Desværre er integrationsloven vedtaget i Folketinget, så kommuner kan ikke fravælge at have integrationsaktiviteter.
Løsningen er, at Gladsaxe kun tilbyder, hvad vi skal – ikke mere. Gladsaxe Kommune skal overholde integrationsloven ved at tilbyde den lovpligtige minimumsindsats uden at iværksætte særskilte integrationsprojekter.
Gladsaxe vil således tildele et lovpligtigt integrationsprogram til de borgere, som er omfattet af loven. Det indeholder: a) standardiseret danskundervisning leveret af eksterne udbydere og b) beskæftigelsesrettede aktiviteter gennem jobcentret. Der indgås en standard-integrationskontrakt med mål, og kun de lovpligtige opfølgningssamtaler afholdes.
Herefter er det de nye borgeres eget ansvar at få det bedste ud af det. De danskere, der har lyst til det, kan selv give mere. Det kan foregå gennem frivillige organisationer, men det er ikke et kommunalt anliggende. Eventuelle sanktioner ved udeblivelse fra undervisning eller tilbud håndhæves konsekvent og uden undtagelser.
Integration skal således betragtes som den enkeltes ansvar. De borgere i Gladsaxe, som simpelthen ikke kan eller vil tilpasse sig de danske normer og værdier, skal kommunen arbejde aktivt for at få repatrieret. Repatriering betyder, at de bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland eller til deres egen kultur.
2.3 Anvisningsret til boliger
Gladsaxe Kommunen skal tage mere kontrol over anvisningsretten til boliger i Gladsaxe, for Gladsaxe skal ikke have boligområder med et flertal af fremmede.
Både i Høje Gladsaxe og Værebroparken er beboersammensætningen blevet skæv. I Høje Gladsaxe er det fx sådan at etniske danskere er i undertal og mange danske beboere er ældre. I nær fremtid bliver danskerne således stille og roligt skiftet ud, medmindre kommunen sætter markant ind.
Den demografiske skævhed rammer også vuggestuer, børnehaver og skolerne. Fx kan vi se Skovbrynet Skole i Værebroparken, som i vidt omfang bliver fravalgt af danskerne, for de vil ikke sætte deres børn på en skole, der er præget af indvandring og forskellige ideologiske strømninger, der gør det svært at opfatte skolen som 100 pct dansk.
Det er uacceptabelt, at Gladsaxe Kommune er på vej til at få boligområder, hvor danske værdier og normer ikke rigtig spiller nogen afgørende rolle. Den udvikling skal Gladsaxe Kommunen stoppe. Det skal ske ved, at danskere i videst muligt omfang – inden for gældende regler – får fortrinsret til boliger i de områder, hvor problemet er tydeligt.
Ifølge almenboligloven § 59, stk. 1–2, er grænsen for kommunens anvisningsret sat til 25 pct, og det skal Gladsaxe Kommune udnytte fuldt ud, mens der samtidigt kan indledes forhandlinger om, at få indflydelse på mere end det i rammeaftaler med boligselskaberne 2 . Det kan konkret ske ved, at boligselskaberne vælger de samme kriterier, som kommunen gør – så det skal Gladsaxe Kommune tage initiativ til, at de gør.
Tredje pejlemærke: Kernevelfærd i top 10
Gladsaxe Kommune skal ligge i top 10 på kernevelfærdsydelserne: vuggestuer, børnehaver, skoler, ældretrivsel og hjælp til handicappede, for Gladsaxe skal være den bedste kommune hele livet!
‘Kernevelfærd’ er de helt basale ting, som borgerne i et samfund skal kunne forvente at få for deres skattekroner. Det er ting, man ikke kan klare sig uden, og derfor skal de også være i orden, før politikerne bruger penge på pynt og prestigeprojekter.
Gladsaxe er en af Danmarks rigeste kommuner. Vores kommune har et årligt budget på ca. 4,6 mia. kr. Pengene kommer fra staten og fra høje skatteindtægter pr. indbygger 3 . I 2022 havde Gladsaxe Kommune således et overskud på ca. 90 mio. kr. og en strukturel balance på 380 mio. kr. 4 Begge dele viser, at Gladsaxe Kommune både kortsigtet og langsigtet har en overordentlig sund økonomi. Det giver et råderum, som mange andre kommuner kun kan drømme om.
Rent økonomisk er Gladsaxe altså positioneret til at kunne levere den bedste kvalitet af kernevelfærd i landet, men det gør Gladsaxe ikke. Det kan Gladsaxe Kommune dog komme til med den rette styring, de rette kompetencer og viljen til at udnytte en meget gunstig situation til at blive førende inden for kernevelfærd.
Gladsaxe Kommune skal stå som garant for, at Gladsaxe er den bedste kommune hele livet, hvor alle borgere får adgang til de bedst mulige muligheder og den bedste omsorg, uanset deres livssituation.
3.1 Vuggestuer i top 10
Vuggestuer er afgørende for børns trivsel, udvikling og fremtidige læring, og derfor skal vi prioritere de bedste rammer for vores yngste borgere. Vuggestuerne er også afgørende for forældrenes trivsel og tryghed.
Når forældre afleverer deres børn til pasning, skal de føle sig trygge, fordi de ved, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres for at sikre deres børns sunde udvikling. Forældre skal vide, at deres børn har det godt og bliver passet af professionelle medarbejdere.
Det er svært at få et ægte overblik over kvaliteten af vuggestuerne i Gladsaxe. Men flere nationale undersøgelser 5 viser desværre, at kvaliteten generelt set nationalt ikke er god nok i vuggestuerne. Gladsaxe Kommune skal sikre, at der kommer åbenhed om kvaliteten i Gladsaxe, så det er tydeligt for borgerne, hvordan det står til. Ambitionen er at vuggestuerne i Gladsaxe skal ligge i toppen nationalt.
3.1.1 Konkrete tiltag for vuggestuer:
-
Små børnegrupper og høj normering: Vi arbejder for, at der maksimalt er 2,5 børn pr. voksen for at sikre tryghed og høj kvalitet i omsorgen.
-
Fokus på pædagogisk kvalitet: Personalet skal være veluddannet og løbende have adgang til efteruddannelse og kompetenceudvikling, så vi sikrer, at der er fokus på pædagogiske principper, der fremmer børnenes sprogudvikling, sociale kompetencer og motoriske færdigheder.
-
Sund og nærende kost: Alle vuggestuer i Gladsaxe skal tilbyde sund, nærende og varieret dansk kost, der understøtter børnenes sundhed og velvære.
-
Dansk kultur og danske traditioner: Vuggestuer i Gladsaxe skal indgå i aktiviteter, der styrker børnenes forståelse for dansk kultur, værdier, sæder og skikke. Der skal kun afholdes danske højtider i Gladsaxes institutioner.
-
Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med vuggestuer. Derfor skal der indføres en ordning med uanmeldte tilsyn og smileyordning.
3.2 Børnehaver i top 10
I dag vedligeholder Gladsaxe desværre ikke noget ægte overblik over kvaliteten af børnehaverne i Gladsaxe, som er let tilgængeligt for borgerne. Der foretages kun anmeldte tilsyn i alle dagtilbud (kommunale, selvejende og private) cirka hvert andet år. Nationale VIVE-undersøgelser af kvaliteten i børnehaver viser desværre, at den kan være meget svingende fra kommune til kommune.
Fremadrettet skal Gladsaxe Kommune naturligvis sikre, at der kommer åbenhed om kvaliteten i Gladsaxe, og formidle resultaterne, så det er tydeligt for borgerne, hvordan det står til. Ambitionen er, at børnehaverne i Gladsaxe skal ligge i toppen nationalt.
I dag er det fx et problem, at minimumsnormeringer i Gladsaxe, som skulle sikre, at der ikke er for mange børn pr. pædagog, beregnes, så tallene også inkluderer personale, der ikke passer børn.
Strategien for Gladsaxe Kommune skal være at sikre en normering, der sikrer en uddannet pædagog per fem børn. Det vil være et markant løft af kvaliteten, og det vil flytte Gladsaxe Kommune op blandt de bedste i landet – og allervigtigst vil det gavne børns trivsel og læring.
3.2.1 Konkrete tiltag for børnehaver:
-
Fokus på læring gennem leg: Vi tror på, at leg er børnenes vigtigste redskab for læring i børnehaverne. Derfor vil vi sikre, at alle børnehaver i Gladsaxe prioriterer læring gennem leg.
-
Sproglig stimulering og kommunikation: Børnehaverne i Gladsaxe skal vedvarende føre en målrettet indsats for sproglig stimulering gennem dialog, højtlæsning, rim og lege, som understøtter børnenes sproglige udvikling.
-
Styrkelse af motorisk udvikling og sundhed: Børn har krav på motorisk udvikling fremmet ved daglig fysisk aktivitet i form af leg, sport, dans og generel bevægelse. Vi vil sikre, at børnehaverne får store moderne legepladser, klatrevægge og indendørs faciliteter, der aktivt motiverer bevægelse.
-
Forberedelse til skolestart: Vi vil sikre, at børnehaverne har klare strategier for at forberede børnene på overgangen til skole. Fokus skal ikke være på besparelser, hvor man flytter børnene over på skolerne tidligere, men på, hvad der sikrer størst mulig skolemodenhed for flest mulige børn.
-
Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med børnehaver. Derfor skal der indføres uanmeldte tilsyn og smileyordning.
3.3 Skoler i top 10
Der er for meget uro og for lidt konsekvens i folkeskolen. Når børn og lærere udsættes for vold eller mobning, og de ansvarlige elever kan fortsætte uden reelle følger, er det urimeligt. Det signalerer, at respekt ikke længere er en forudsætning for fællesskabet.
Hvis folkeskolen skal være tryg, må vi insistere på disciplin og tydelige rammer. Uden orden mister vi både de elever, der vil lære, og de lærere, der skal undervise uden frygt. Det skylder vi de forældre, som hver dag sender deres børn i skole i tillid til, at undervisningen foregår i trygge omgivelser.
Folkeskolens formål er hverken opbevaring eller underholdning af eleverne – formålet er læring. Med Gladsaxestrategien vil Dansk Folkeparti øge den faglige kvalitet, så den enkelte elevs færdigheder styrkes, og så skolerne i Gladsaxe ligger i top 10 i Danmark i forhold til at kunne læse, regne, skrive, tale engelsk, forstå historie og dansk kultur.
I dag er skolerne i Gladsaxe sat til at løse alt for mange problemer, det gør det svært at få succes. For når skolelæreren både skal være lærer, pædagog, socialrådgiver og politimand, bliver kerneydelsen – læring – nedprioriteret.
Den seneste ekstra ting, der er dumpet ned på skolernes opgaveliste, er fx madordninger. Men det er ikke skolens opgave også at sørge for mad, rent tøj eller spidsede blyanter. Det er forældrenes opgave, for folkeskolerne i Gladsaxe skal holde fokus på læring.
3.3.1 Er det en “folkeskole”, hvis 25 pct. ikke er med…?
I Gladsaxe sætter forældrene 25,5 pct. af børnene i privatskole 6 , men politikerne og kommunen fravælger at undersøge, hvorfor det er sådan. De lytter faktisk ikke til forældrene. Men realiteten er, at flere og flere mener, at Gladsaxes skolevæsen er utilstrækkeligt.
I fremtiden skal det være tydeligt, hvordan det går på folkeskolerne. I dag kan forældre fx kun se, hvad slutresultatet samlet set er på skolerne ved 9. klasses afgangsprøve.
Tallene for 2023 ser således ud: Mørkhøj Skole: 6,5, Buddinge Skole: 6,6, Skovbrynet Skole: 6,7, Gladsaxe Skole: 7,4, Enghavegård Skole: 7,7, Vadgård Skole: 7,8, Søborg Skole: 7,8, Grønnemose Skole: 7,9, Stengård Skole: 8,0 og Bagsværd Skole: 8,0. Til sammenligning er gennemsnittet på privatskolen Bagsværd Kostskole hele 8,9 7 .
Man skal huske, at der er mange forskellige forhold, der spiller ind på resultaterne, fx er der forskel på, hvor undervisningsparate eleverne er på tværs af folke- og privatskoler. Kulturen på de enkelte skoler spiller også ind på, hvordan der bliver leveret undervisning og fx på, hvordan skolen stiller krav til dens leverancer.
Desværre er der også relativ lav trivsel på kommunens skoler, hvor ca. 30-40 pct. af eleverne i 0., 4. og 8. klasse ikke oplever trivsel 8 . Det er et voldsomt tal.
Endelig er der børn, der ryger helt ud af systemet. 7 pct. af eleverne, der forlader folkeskolen i Gladsaxe, kan ikke opnå mindst 02 i dansk og matematik i 9. klasse. Det ødelægger i høj grad deres fremtidsmuligheder.
Det går med andre ord slet ikke så godt, som det burde. Og en trist og ubekvem sandhed er, at børn har udsigt til en betydeligt lavere løn som voksne, hvis mere end 15 pct. af deres klassekammerater ikke har vestligt statsborgerskab 9 . Men det er tilfældet i flere klasser i Gladsaxe.
Status er, at Gladsaxe Kommune ikke har taget ægte ansvar for skolerne, og byrådet er rådvilde. Skoler, hvor det går dårligt, er i for høj grad overladt til sig selv. Et yderligere problem er, at det i vidt omfang er usynligt, hvordan det går på skolerne. Alt det skal ændres.
3.3.2 En skolestrategi der løfter kvaliteten på skolerne
Dansk Folkepartis strategi for folkeskolerne er en differentieret ressourcetildelingsmodel, der sikrer, at alle skoler i kommunen har de nødvendige forudsætninger for at løfte eleverne både fagligt og socialt. Modellen bygger på:
-
En åben og gennemsigtig kvalitetsopfølgning på alle skoler, baseret på lovligt indsamlede data om elevernes faglige udvikling og trivsel.
-
En særlig indsats til skoler, der står over for vedvarende udfordringer, herunder målrettet støtte, faglig sparring, efteruddannelse og tættere ledelsesmæssig opfølgning.
-
Mulighed for øget lokal beslutningskompetence på de skoler, der dokumenterer vedvarende forbedringer og høj kvalitet i undervisningen, forudsat at dette sker inden for folkeskolelovens rammer.
Formålet er at sikre rettidig støtte til de skoler, der har brug for det, samt fleksible rammer og mere frihed til dem, der er velfungerende.
Gladsaxe Kommune skal også sikre en let tilgængelig offentlig rapportering af skolernes kvalitetsdata, så forældre, politikere og borgere kan følge udviklingen. Det skal naturligvis være offentligt tilgængeligt ved et let opslag og formidles på mail direkte til forældrene.
Fra 2. klasse skal alle skoler derfor afholde korte tests i dansk og matematik hver anden måned. Det skal foregå som en kort del af den almindelige undervisning og forberede eleverne på, at de en dag skal til afgangseksamen.
Det betyder, at eleverne og deres forældre modtager en indikatorvurdering på 7-trinsskalaen. Testene – der kun er en indikator – kan danne grundlag for feedback og dialog mellem elev, lærer og forældre. Niveauet på klasseniveau skal også deles i fuldt anonymiseret form (sikkert og inden for lovens rammer).
Det skal ske, fordi forældre i Gladsaxe bør have krav på ægte gennemsigtighed, så de løbende kan se, hvordan læringen skrider frem. Det giver også mulighed for styrket skole-hjem-samarbejde og for at gribe tidligt ind med faglig støtte dér, hvor udviklingen stagnerer.
De systematiske målinger og rapporteringen skal give den gennemsigtighed, der er brug for, så kommunen kan gribe ind og hjælpe de skoler, klasser og lærere, som ikke kan levere rimelige resultater.
Her skal indikatorscorerne ses som et redskab til pædagogisk udvikling – ikke som en straf. Vi vil sikre, at ingen skole eller skoleleder står alene med udfordringer.
3.3.3 Kommunen som medspiller
Hvis en skole i Gladsaxe vedvarende har problemer med at løfte eleverne fagligt i dansk og matematik, skal kommunen gribe mere direkte ind. Her skal der arbejdes med en ordning, der leverer styrket kommunal understøttelse og ledelsestilsyn til skolerne. Det betyder, at kommunen sætter ind med ekstra ressourcer, tættere faglig opfølgning og skærpede krav til skolens ledelse på de skoler, hvor det kniber.
Kommunen kan fx følge undervisningen, analysere data og sikre, at handleplaner følges i tæt samarbejde med skoleledelsen. Det betyder ikke, at kommunen overtager den daglige drift, men at skolen i en periode arbejder under særlig opmærksomhed og faglig sparring fra centrale kommunale kræfter.
Med konkrete målinger (indikatorscorerne) og transparens, så vi bedre kan forholde os til virkeligheden, ændrer vi kulturen på skolerne til at handle om, hvor læring lykkes, og hvor den ikke gør. Vi får øje på mønstre på tværs af skolerne. Dermed skabes et databaseret udgangspunkt for samtaler om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. For der er næppe nogen, der har den endelige løsning på forhånd.
3.3.4 Differentieret læring, fordi ‘inklusion’ har slået fejl
‘Inklusion’ er den tilgang, hvor børn med diagnoser og børn med alvorlige sociale problemer placeres i de almindelige klasser med børn, der ikke har særlige udfordringer – men inklusion har slået fejl.
Med Dansk Folkepartis Gladsaxe-strategi vil der blive leveret differentieret læring, hvor elever med udfordringer får reel hjælp. Det er urimeligt, når en eller to elever med udfordringer tager 90 pct. af lærerens opmærksomhed 10 , så resten af klassen lærer mindre.
Vi kan ikke blot se til, mens elever svigtes. Det er ikke rimeligt, at børn med udfordringer bliver tvunget ind i rollen som det svageste led i kæden. Ingen bliver bedre af den rolle. Børn med udfordringer skal naturligvis have professionel hjælp i specialklasser.
I Odense arbejder kommunen allerede med at etablere specialklasser, fx til elever, der er udadreagerende voldelige 11 , men der er altså muligheder for at differentiere.
I Gladsaxe Kommune har inklusion haft store negative konsekvenser og fx ført til store nedprioriteringer af hele ungeområdet, som i dag næsten er aflyst. Det skyldes, at man fastholder inklusion. Det krævede mange penge til “co-teaching”, som cirka er et engelsk udtryk for dobbeltlærer. Man har ansat ekstra lærere, så den ene forsøger at sørge for ro og orden, mens den anden så underviser.
3.3.5 Konkrete indsatser for skolerne:
-
Den ambitiøse folkeskole: Der skal som en del af den almindelige undervisning være prøver hver anden måned fra 2. klasse og frem, så forældre kan se, hvordan det går med deres børn, barnets klasse og barnets skole som helhed. Resultaterne vil også gøre det muligt for kommunen bedre at hjælpe de skoler og klasser, hvor der er problemer. Hvis en skole ikke selv kan rette op, skal kommunen gribe mere direkte ind og hjælpe med at løse problemerne. Fra 2030 bliver der indført karakterkrav til ungdomsuddannelser (karakterkravet til STX og HHX bliver fx 6), her er det også vigtigt, at der er skærpet fokus på de enkelte skolers resultater.
-
Øget uddannelseskvalitet: For at folkeskolerne i Gladsaxe kan komme i toppen nationalt, når det gælder dansk, engelsk, historie og forståelsen af dansk kultur, er der brug for tværfagligt samarbejde på tværs af skolerne. Skolerne i Gladsaxe skal derfor samarbejde om at lave pensum og materialer i de vigtige fag. Det skal være materialer, der publiceres offentligt, så alle kan se dem (også andre kommuner kan i princippet anvende dem).
-
Mindre klasser: Der skal arbejdes hen imod, at der højst er 21 elever i en folkeskoleklasse i Gladsaxe. Mindre klasser gør det lettere at undervise og lettere for eleverne at lære. Justeringen skal fases ind over en årrække, så det kan foregå kontrolleret, uden drama og i et tempo, hvor skolerne og infrastrukturen kan følge med.
-
Folkeskolen planlægges efter flertallets behov: Folkeskolen er fundamentet for al uddannelse og skal tages ægte alvorligt. Det betyder, at skolerne får øget mulighed for at beskytte flertallets undervisning fra de elever, der ikke kan indgå i den. Elever, der ødelægger undervisningen, fordi de har udfordringer, skal modtage skræddersyede tilbud, selvom det koster meget, for det er uetisk, når børn med alvorlige problemer ikke får reel hjælp.
-
Ro, orden og styr på fravær: Der skal være ro i timerne og respekt for læreren. Det er ikke acceptabelt, hvis læring ikke kan finde sted, fordi der er uro. Tilsvarende skal der følges systematisk op på fravær. Det betyder, at forældrene skal tage mere ansvar for deres børn og deres egen ageren i forhold til deres børns deltagelse i undervisningen. Sigtet er at sikre bedre disciplin på skolerne og respekt for læring generelt.
-
Forældrenes medindflydelse: Forældre skal have mere indflydelse på skolernes drift og den måde, de leverer læring på. I dag har forældrene kun marginal indflydelse gennem skolebestyrelserne. Vi mener, at forældrene skal have mere at sige, fordi det er deres børn, der går på skolen. En løsning er at give forældrene flere pladser i bestyrelsen, så deres interesser bliver tydeligere. Inspiration kan hentes i andre organisationer, hvor man kan se kandidaterne på en hjemmeside og stemme elektronisk. Det er også oplagt at inddrage forældrene mere direkte i væsentlige beslutninger, fx gennem vejledende afstemninger på Aula/SkoleIntra.
-
Vold og mobning skal mødes med nultolerance: Gladsaxe skal arbejde med nultolerance over for vold. Elever, der er voldelige eller kraftigt udadreagerende mod andre elever og lærere, skal bortvises. Gladsaxe Kommune skal desuden føre et reelt regnskab over voldelige episoder, som skal være offentligt tilgængeligt. I dag mørklægger kommunen problemerne. Nationalt ses problemer med både vold og selvcensur i folkeskolerne. Fx er der omfattende problemer med vold på skolerne i København, hvor 1.474 lærere på ét år blev udsat for vold fra elever. Hver fjerde lærer har også pålagt sig selv censur, fordi de frygter repressalier fra indvandrernes børn.
-
Moderne skoler: Flere af skolerne i Gladsaxe er slidte. Vi skal sikre, at skolerne er vedligeholdt og har ordentlige møbler mv. Det skal prioriteres, at skolerne bliver moderne – også når det gælder lærerværelset. Det er ikke rimeligt, at en arbejdsplads ikke stiller ordentlige vilkår til rådighed for sine ansatte.
-
Dansk kulturgrundlag: Folkeskolerne i Gladsaxe skal både levere læring og være kulturbærende for dansk kultur. Det betyder, at undervisningen både skal sikre, at eleverne kan tage en uddannelse, og at de kan virke og fungere i det danske samfund. Folkeskolen er dansk, hvilket betyder, at der undervises på dansk og ud fra et dansk kulturgrundlag. Skolen skal forberede eleverne til et samfund præget af ligeværd, samhørighedsfølelse og aktiv deltagelse i samfundets aktiviteter. Forældre og elever, som afviser det danske samfunds værdigrundlag, skal anmeldes til socialforvaltningen og placeres i specialklasser.
-
Folkeskolerne i Gladsaxe skal være attraktive arbejdspladser: Det skal sikres, at det er attraktivt for dygtige lærere at arbejde på folkeskolerne i Gladsaxe. Især skal det sikres, at nyuddannede og yngre lærere føler, at deres arbejde nytter noget og gør en forskel.
-
Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med skolerne i Gladsaxe. Derfor skal der indføres kontrol med uanmeldte tilsyn og smileyordning.
-
Morgensang : Der indføres morgensang på alle folkeskoler i Gladsaxe.
3.4 Seniortrivsel og ældrepleje i top 10!
Gladsaxes ældre har bygget det Danmark og den kommune, som vi nyder godt af i dag. Derfor skal de ældre naturligvis mødes med respekt, nærvær og en ægte følelse af tryghed.
Gladsaxestrategien placerer Gladsaxe Kommune blandt landets ti bedste kommuner på ældreområdet – både når det gælder plejekvalitet, tilfredshed, anvendelse af ressourcer og tilsynsresultater.
Seniorerne i Gladsaxe har krav på ægte omsorg. Derfor skal vi starte en bevægelse væk fra unødvendig dokumentation og frem mod en ældrepleje, hvor personalet, der faktisk har kontakt med vores seniorer, bruger mest muligt af deres tid på mærkbart nærvær frem for dokumenter og registrering.
3.4.1 Et værdigt ældreliv i hjemmet, på plejehjem og i bofællesskaber
De fleste danskere ønsker at blive i deres eget hjem så længe som muligt, og det skal systemet indrettes efter. Derfor skal hjemmehjælpen i Gladsaxe altid være kompetent og næstekærlig.
Hvis vi skal lykkes, kræver det mere fast personale, mindre bureaukrati og ressourcer nok til, at hjælpen ikke bliver forhastet. Det skal desuden sikres, at alle borgere over 80 år med behov for det, får tilbudt et nødkald i Gladsaxe.
Hjemmet: Det skal sikres, at borgere i eget hjem kan få den rette støtte til at klare hverdagen. Det betyder, at kommunen skal levere hjemmehjælp med høj kvalitet, respekt og tid til omsorg. Personalet skal have tid til at yde en omsorgsfuld service, hvor den menneskelige kontakt er i fokus.
I Gladsaxe skal alle, der er visiteret til rengøring, også have tilbudt en årlig forårsrengøring, hvis de ønsker det. Og Gladsaxe Kommune må ikke ende med at være den kommune, hvor borgere, der har brug for hjælp til støvsugning, blot får besked på at købe en robotstøvsuger! Borgerne i Gladsaxe skal have kvalitetsvelfærd!
Plejehjemmet: Plejehjemsbeboere skal ikke bare passes, parkeres eller opbevares – de skal leve livet! Derfor skal det sikres, at der er aktiviteter, udflugter, vin til maden og hyggelige tv-aftener m.m. Plejehjemmene i Gladsaxe skal desuden leve op til danske traditioner, og der skal være fokus på mad, personlig hygiejne, ordentlig rengøring, social trivsel og nærvær.
Seniorbofællesskaber: giver en sund alderdom med sociale relationer. Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti, at der etableres seniorbofællesskaber som et tilbud til de ældre, som ønsker det. Bofællesskaber styrker trivslen og forhindrer ensomhed – og det er aldrig for sent i livet at få nye venner! Vi skal fremme seniorbofællesskaber!
Aktivitetscentre: Endelig skal alle raske og rørige ældre have adgang til aktivitetscentre og kulturelle tilbud, der holder kroppen i gang og sindet sundt.
3.4.2 Mere uddannet personale med øget faglig stolthed
Omsorgspersonalet er hjerteblodet i vores system til pleje af de ældre. Men det er desværre et stort problem, at omsorgspersonalet i dag ikke får den nødvendige respekt og de vilkår, der gør, at deres arbejde bliver meningsfyldt.
I dag kan yngre medarbejdere, der har søgt branchen, fordi de vil arbejde med mennesker og hjælpe dem, opleve, at de faktisk ikke har muligheden for at hjælpe for alvor, fordi hverdagen er indrettet efter regneark og regler og næsten kører efter et stopur.
Gladsaxe har en stor mulighed, som alt for få har benyttet sig af: Vi har SOSU H – Social- og Sundhedsskolen i Gladsaxe 12 . Gladsaxe Kommune skal arbejde for et langt stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem kommunen og SOSU H.
Det skal sikres, at de medarbejdere, der allerede arbejder i Gladsaxe, men endnu ikke har papir på deres kunnen, får mulighed for at tage en hurtigeksamen. Deres erfaring skal anerkendes, og de skal have en reel mulighed for at få en SOSU-titel hurtigere, fordi de har praksisbaseret erfaring.
Det skal foregå i et strategisk partnerskab med SOSU H, hvor vi udvikler og afprøver nye, innovative undervisningsformer, der både kan få flere til at vælge faget og blive i det, men som også hurtigere kan resultere i uddannet personale.
Det kan fx foregå i praksisnære forløb, hvor ældreplejens virkelighed kobles direkte til undervisningen. Der kan også oprettes plejehjemsforløb, hvor elever arbejder fast i teams med erfarne medarbejdere og oplever, at deres indsats gør en forskel. Gladsaxe Kommune skal tage et klart medansvar og investere i, at uddannelse bliver attraktiv og relevant. Fx kan man sætte elevlønnen op, og vejlederne kan også få et højere tillæg for at dele deres viden.
3.4.3 Mindre bureaukrati, mere mening!
I Gladsaxe skal det forhindres, at meningsløshed breder sig blandt de ansatte, fordi de ikke har tid til at bruge deres faglighed på grund af administration. Der skal være tid til nærvær, samtaler og generel trivsel. Personalet skal fx kunne drikke en kop kaffe og udvise interesse for, hvordan de ældre har det.
Det er essentielt, at de ansatte i ældreplejen skal have mere frihed til at bruge deres faglighed. Kravene til dokumentation skal, hvor det er muligt, nedsættes. Og så skal det sikres, at dokumentation og tilfredshedsmålinger har et format, som de ældre og deres pårørende mener giver mening og skaber værdifulde indsigter.
Generelt skal tiden bruges på borgerne og ikke på skemaer og skriftligt arbejde til Sundhedsstyrelsen eller andre administrative enheder, for omsorg er mere værd for de ældre end papirarbejde. Det betyder også, at Gladsaxe Kommune undtagelsesvist – fx i perioder med svær personalemangel – nedsætter alle krav om dokumentation, så tiden i stedet går med pleje.
Der skal lyttes til fagpersonerne og i videst muligt omfang lades dem bestemme, hvordan de leverer service. De skal have øgede muligheder for at sætte rammerne for, hvordan service bliver leveret i samarbejde med de ældre. Evalueringer foretaget af de ældre og deres pårørende, hvis de ældre ønsker det, må afgøre, om resultaterne er tilfredsstillende.
3.4.4 Et loft over ledere og administrativt personale
I Gladsaxe Kommune skal der sættes et loft over, hvor mange ledere og administrative medarbejdere der må være per plejehjemsbeboer på plejehjemmene i Gladsaxe. Indrømmet, det er juridisk kompliceret, men der skal findes en løsning, for ressourcerne skal primært bruges på de medarbejdere, der faktisk hjælper de ældre.
Det er ikke papirnussere, der skal fylde hele etager på vores plejehjem. Det er empatisk, fagligt personale, der med hjerte, hænder og faglighed kan levere den omsorg, der er brug for. Pengene skal i videst muligt omfang bruges på borgernær service – ikke på skemaer og administration.
I Gladsaxe skal der ikke indføres yderligere byrder for medarbejderne. Gladsaxe skal gå forrest i at sikre, at arbejdsgange automatisk indrettes, så de er selvdokumenterende i alle de situationer, hvor det er muligt.
3.4.5 Konkrete indsatser for seniortrivsel og ældrepleje
-
Personalenormering: Der skal være en 4:1-ratio i plejen, hvis Gladsaxe skal ligge i top ti i forhold til normering. Samtidig skal der indføres et loft, der begrænser antallet af ledere og administrativt personale per beboer.
-
Fast personale: De ældre skal tilgodeses med kendte ansigter. Det er ikke rimeligt, at man hele tiden skal tage stilling til nye mennesker, når man skal have hjælp. Det er hverken rimeligt, at de ældre hele tiden skal forholde sig til nye ansatte, eller at de ansatte aldrig får mulighed for at opbygge dybere relationer med de ældre.
-
Tydelige sproglige krav: Alle i ældreplejen skal kunne tale tydeligt dansk, så ældre uden problemer kan forstå, hvad der bliver sagt. Det skaber utryghed og misforståelser, når dansk ikke er godt nok. Og det er urimeligt, når seniorer bebyrdes med, at personalet taler gebrokkent.
-
Tilfredshedsundersøgelser: De ældres tilfredshed måles halvårligt med et simpelt spørgeskema og tablets. Det er kommunen, der har ansvaret for den opgave.
-
Mere uddannet personale: Mesterlæremodel for SOSU-elever med mere attraktiv elevløn og højere tillæg til vejledere. Og hurtigeksamen for erfarne ufaglærte, så de hurtigere kan blive SOSU’er.
-
Mad med mening: Når man ikke længere selv kan magte at lave mad, skal man kunne være sikker på, at madordninger leverer ordentlig mad. Måltiderne er nogle af dagens højdepunkter, og derfor skal maden naturligvis smage godt, se indbydende ud og afspejle danske madtraditioner. Både madudbringning og plejehjem skal tilbyde måltider, der vækker appetit og giver glæde i hverdagen. Maden behøver ikke være økologisk, for de fleste ældre vil hellere have tre almindelige frikadeller end to økologiske.
-
Sikring af midler: I Gladsaxe Kommune skal alle statslige midler til ældreområdet gå ubeskåret til formålet. Det skal aldrig være muligt at kanalisere penge beregnet til ældre ind i en kommunal kasse, hvor de så forsvinder i generelle udgifter.
-
Ensomhedspolitik: Ensomhed skal bekæmpes med en mere proaktiv ensomhedspolitik med indbyggede generationsmøder. Det skal foregå med lokale tilbud, hvor sociale situationer naturligt opstår, og ved at åbne døre mellem generationerne.
-
Velfærdsteknologi: Det er klogt at anvende velfærdsteknologi, når både fagpersoner og borgere er enige om, at det er en god løsning. Men det skal foregå på en ordentlig måde. De ældre og deres pårørende – hvis de ældre ønsker det – skal være med til at vurdere løsningerne.
-
Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med instituionerne i Gladsaxe. Derfor skal der indføres kontrol med uanmeldte tilsyn og smileyordning.
3.5 Handicappede er ligeværdige borgere
Gladsaxestrategien er et opgør med handicappolitikken i Gladsaxe, som i dag er præget af det samme problem, som ses på mange andre områder: Socialdemokratiet og dets støttepartier har skabt et tungt system, hvor borgere med handicap bliver mødt af regler, ventetider og tilfældige afgørelser – i stedet for at møde hurtig og reel hjælp.
Med Gladsaxestrategien sættes mennesket før systemet og hjælpen før papirarbejdet. Når man bliver ramt af et handicap, skal man ikke samtidig rammes af kommunens bureaukrati og slowmotion-tilgang til at levere den velfærd, der er brug for.
Handicappede og deres pårørende skal mødes med omsorg, respekt og en indsats, der hurtigt skaber værdighed i hverdagen. Derfor vil vi skære ind til benet og sikre, at hjælpen kommer hurtigt.
3.5.1 Handicappede har meget at byde på
Mange borgere med handicap har fortsat værdifulde kompetencer, som både samfundet og arbejdsmarkedet kan drage nytte af. Derfor skal et handicap ikke være en barriere for at deltage i byens liv. Gladsaxe skal være tilgængelig for alle – uanset udfordringer – og borgere med handicap skal inddrages i det omfang, de selv ønsker og kan overkomme.
Ca. 7 % af befolkningen lever med et handicap. Det er et potentiale, der alt for ofte overses, især når det gælder adgang til arbejdsmarkedet. Kommunen og erhvervslivet skal i fællesskab åbne dørene for denne gruppe, så flere får mulighed for at bidrage.
3.5.2 En plads på arbejdsmarkedet
Gladsaxe har pligt til at sikre, at borgere med handicap får en værdig tilværelse. Genoptræning skal tilbydes i størst muligt omfang, og nødvendige hjælpemidler skal være let tilgængelige. Samtidig skal alle, der ønsker det, have mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet eller i frivilligt arbejde, så ingen føler sig sat udenfor.
3.5.3 Drop bureaukrati og fordomme
Personer med handicap skal ses som ressourcer i samfundet ikke som passivt afhængige. Mange handicap behøver ikke at være en hindring for et aktivt arbejdsliv, måske på nedsat tid, men med stor værdi for både den enkelte og samfundet.
Med Gladsaxestrategien indføres der en reduktion i administrationen, idet visitering af hjælpemidler bør være mere personlig og bygge på vurderinger fra dem, der kender borgeren i hverdagen. Hjælpemidler op til 5.000 kr. skal fritages for visitation for at undgå unødvendigt bureaukrati.
3.5.4 Borgere med de sværeste handicap
Unge med handicap hører ikke hjemme på plejehjem. Hvis familien ikke kan varetage plejen, skal kommunen tilbyde bosteder af høj kvalitet med veluddannet og motiveret personale, gode sociale aktiviteter og en boligindretning, der tilgodeser både beboernes behov og personalets arbejdsgange. Her er strategien at sikre en øget inddragelse af pårørende, løbende kvalitetskontrol af plejen og et stærkt socialt miljø på bostederne.
3.5.5 Konkrete tiltag for handicappede:
-
Én fast sagsbehandler: Borgere med handicap skal have én fast sagsbehandler, der følger sagen fra start til slut. I dag bliver man kastet rundt mellem afdelinger og forskellige medarbejdere, og ansvaret forsvinder – det er, som om systemet er hjælpeløst. Borgeren skal have en reel kontaktperson, der kan stilles til ansvar for det samlede forløb.
-
Maksimal sagsbehandlingstid på tre måneder: I dag oplever nogle borgere, at ventetider og sagsbehandling strækker sig over halve og hele år, hvor deres liv bliver sat på pause. Det er uværdigt, og det skal stoppes.
-
Mere inddragelse af handicaporganisationer: Der er en modsætning mellem kommunens erklærede ambitioner om dialog og den praktiske nedprioritering af møder med handicaporganisationer. Det har undermineret både borgernes og de pårørendes reelle indflydelse på beslutninger. Samarbejdet skal genoptages, så kommunen i højere grad ser handicappede borgere som deres kunder, som har krav på brugercentreret service.
-
Hurtigere anvisning til handicapvenlige boliger: Gladsaxe Kommune råder over 316 handicapvenlige boliger og har en boliggaranti, der lover, at en godkendt borger vil blive tilbudt en bolig inden for to år. Men garantien er betinget af, at borgeren har “søgt bredt” blandt kommunens boliger. Hvis man ønsker at bo et specielt sted, så risikerer man at blive slettet fra ventelisten, hvis man afviser to tilbud. Det sætter borgeren i et dilemma: enten accepterer borgeren en uønsket bolig, eller også risikerer borgeren at miste pladsen på ventelisten. Men der kan opnås hurtigere anvisning ved tættere samarbejde mellem boligorganisationer og visitationsenheder, ved at reservere en andel af almene boliger til målgruppen samt gennem fleksibel udlejning, så borgere med handicap ikke fastholdes i urimeligt lange ventelister – eller tvinges til at bosætte sig et sted, de ikke har lyst til at bo.
-
Pulje til foreninger, der tilgodeser handicappede: Der oprettes en særlig pulje, der støtter foreninger, som reelt åbner dørene for børn og voksne med handicap. Det skal være sådan, at handicappede lettere kan deltage i foreningslivet i Gladsaxe. Man skal fx kunne deltage i en forening organisatorisk, selv om man ikke selv er sportsudøver.
-
Prioritering i Region Østdanmark: Gladsaxe skal sikre, at handicappede i Gladsaxe har en proaktiv repræsentant, der holder øje med regionerne. Når Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver sammenlagt til Region Østdanmark, har vi brug for at sikre, at vores handicappede i Gladsaxe ikke bliver kastebolde i et nyt bureaukratisk system. Gladsaxe skal ikke acceptere en skævvridning, hvor den handicappede borger mister noget.
-
Ensomhed skal bekæmpes: Ensomhed rammer for mange mennesker med handicap. Særligt unge og voksne med psykiske udfordringer kan have problemer med at deltage i sociale fællesskaber. Kommunen skal aktivt opspore ensomhed, så ingen med handicap lades i stikken. Handicappede borgere, der er i kontakt med kommunen, skal have en plan for, hvordan de kobles til fællesskaber, hvis de ikke allerede er det. Derudover skal der oprettes en fællesskabspulje, som giver foreninger og frivillige mulighed for at skabe aktiviteter målrettet handicappede og psykisk sårbare.
Tredje pejlemærke: Økonomistyring med prioriteret budgettering
Gladsaxe Kommune har en stærk økonomi. Faktisk har Gladsaxe en egenkapital (“formue”) på 4.847.000.000 mio kr. 13 . I likvide milder – dvs. rede penge – har Gladsaxe Kommune pr. 31. december 2024 på 1.626.400.000 mio. kr.!! Med andre ord kunne man sætte kommuneskatten ned, hvis man virkelig ville, men det vil magthaverne ikke. Det er fornuftigt, at kommunen har en rimelig reserve, men der er ingen grund til, at kommunen opbygger en stor pengetank, hvor midlerne bare hober sig op.
Gladsaxestrategien vil sikre, at Gladsaxe kendt som den kommune, hvor borgerne beholder flest muligt af deres egne penge, ikke betaler overpris for velfærd, og hvor der er ordentlig, struktureret gennemsigtig økonomistyring, så de vigtigste opgaver løses, før politikerne kan bruge penge på projekter. Andre projekter kan finansieres efterfølgende, hvis der er politisk opbakning til det.
4.1 Bundet på hænder og fødder…
Gladsaxe er, ligesom alle andre kommuner, underlagt stramme økonomiske rammer og kassetænkning, som er resultatet af økonomiaftalerne mellem staten og Kommunernes Landsforening (KL).
Den venstreorienterede økonomimodel er ikke ret fleksibel, for alle kommuner er bundet af en rigid ramme med tre kasser:
Kasse 1 – Serviceudgifter og drift (Servicerammen): Servicerammen er kommunens driftsbudget til institutioner og ydelser. Det er aftalt mellem KL og regeringen for alle kommuner. Servicerammen dækker fx lønninger til pædagoger og lærere, udgifter til ældrepleje, IT, rengøring, vedligeholdelse, varme, el osv. Det er her, hovedparten af kommunens velfærdsydelser finansieres. Denne del er underlagt den nationale serviceramme, som regeringen og KL aftaler. Det er meget alvorligt, hvis Gladsaxe Kommune bruger for mange penge her, fordi overskridelser kan medføre sanktioner i form af nedsatte bloktilskud fra staten.
Kasse 2 – Anlægsudgifter: Anlægsudgifter dækker større investeringer og byggerier, fx nybygning af skoler, svømmehaller, veje, klimasikring, plantning af træer eller renovering af institutioner. Anlægsudgifter er typisk engangsudgifter og ikke underlagt servicerammen, men der føres skarp statslig kontrol med, hvor meget kommunerne må anlægge samlet set. Kommunerne har mere frihed til at omdisponere internt mellem anlægsprojekter, men ikke til at flytte midler fra Kasse 2: Anlægsudgifter til Kasse 1: Servicerammen. Derfor kan man fx se, at kommuner bygger alt muligt, selvom der mangler personale på plejehjemmene.
Kasse 3 – Overførselsudgifter: Det er de udgifter, som kommunen skal betale, og som ikke tæller med i servicerammen. Det er lovbundne udgifter, som kommunen kun i begrænset omfang kan påvirke, fx ved at få flere arbejdsløse i arbejde. Det gælder fx kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, boligstøtte og andre lovbundne ydelser. Kommunen administrerer dem, men har begrænset råderet over, hvor mange penge der bruges, for det afhænger af antallet af borgere på ydelser og statens regler for samme.
Gladsaxe Kommune kan altså i udgangspunktet ikke flytte penge mellem kasserne. Det skaber desværre absurde situationer, som kan være svære at forstå. Fx kan der være alvorlige problemer med ordentlig hjemmehjælp, som kunne løses med penge, mens der bruges mange penge på nye anlægsaktiviteter.
Gladsaxe Kommune har via KL accepteret stramme bindinger, hvor man ikke må bruge anlægspenge (Kasse 2) til drift (Kasse 1). Kassetænkningen resulterer i svære betingelser, hvilket gør det endnu vigtigere, at vi i Gladsaxe arbejder med prioriteret budgettering.
4.1.1 En ny retning for økonomien i Gladsaxe
Dansk Folkepartis Gladsaxe-strategi sætter den retning, at økonomien prioriteres efter nødvendighed ud fra en ansvarlig økonomisk politik og efter samme principper, som en privat virksomhed eller familie ville gøre det.
Det betyder, at kommunen må sætte tæring efter næring. Principielt skal negative tillægsbevillinger undgås, og det kan de, hvis vi blot indfører en model for prioriteret budgettering.
4.2 Prioriteret budget pr. kasse
Den strategiske tilgang til prioriteret budgettering er derfor, at hver kasse har sin egen prioriterede liste. Det betyder, at pengene pr. kasse anvendes i en prioriteret rækkefølge bestemt af opgavernes vigtighed for borgerne.
Prioriteret budgettering er med andre ord en ganske simpel metode, der sikrer, at skatteydernes penge anvendes klogt og effektivt, og at der fx ikke kan bruges millioner på projektmageri, når der ikke er styr på den kernevelfærd, som vi alle sammen betaler til. De fleste borgere anvender faktisk allerede prioriteret budgettering i deres egen private økonomi.
4.3 Kasse 1: Prioriterede Serviceudgifter og drift (Servicerammen)
For Kasse 1 – Serviceudgifter og drift – vil prioriteret budgettering fx betyde, at kommunen ikke kan bruge millioner på sociale projekter (som fx integration), før kernevelfærdsydelserne er leveret tilfredsstillende. Serviceudgifter til vuggestuer, børnehaver, skoler og ældretrivsel skal altså være på plads med tilfredsstillende resultater, før der bruges penge på andre serviceudgifter.
4.4 Kasse 2: Prioriterede Anlægsudgifter
Når det kommer til et byggeri i kasse 2, som bliver dyrere end forventet, så må andre anlægsudgifter længere nede på listen simpelthen udgå. Fx skal underskuddet på anlæggelsen af en padelbane findes ved at aflyse andre anlægsudgifter længere nede på listen.
Konceptet, som skal være hovedkonceptet i økonomistyring i Gladsaxe, er, at prioriteringen pr. kasse allerede fastlægges, når budgettet er lagt. Borgerne og politikerne ved således allerede, at ting længere nede på listen – anlægsprojekter med lavere prioritet – muligvis udgår, hvis der af uforudsete grunde mangler penge højere oppe på listen. De ting, der udgår, må så genprioriteres det efterfølgende år, hvor man igen tager stilling til, hvad der er det vigtigste i Gladsaxe.
Det er en selvregulerende og mere gennemsigtig tilgang til økonomien. Det er helt nyt, fordi det automatisk betyder, at man pr. kasse sætter tæring efter næring. Dansk Folkepartis Gladsaxe-strategi introducerer således en ny form for ansvarlighed i et land og i en kommune, hvor det ellers er helt normalt, at anlægsprojekter bliver meget dyrere end aftalt – og så er det ellers uklart, hvor nedprioriteringen fandt sted.
Det så vi helt konkret i 2024, da massive forringelser ramte de almindelige børn og unge i Gladsaxe, fordi der pludselig skulle spares 53,8 mio. på velfærdsydelser, så de kunne flyttes til skolerne. Resultatet blev, at borgerne betalte det samme i skat, men blot fik mindre. Magthaverne i Gladsaxe kaldte det “at ryste posen” og “at omprioritere”, mens de allokerede de mange millioner til et socialt eksperiment med såkaldt “co-teaching” (dobbeltlærer) i folkeskolerne.
4.5 Kasse 3: Prioriterede overførselsudgifter
Når det kommer til kasse 3, som indeholder overførselsudgifter, er det lidt sværere, men her må man sikre, at så mange borgere som muligt er i beskæftigelse, så de ikke har brug for sociale ydelser, ved at optimere i videst muligt omfang inden for de gældende regler. Det kan også være ved at hjælpe borgere, der ikke passer ind i dansk kultur, hen til et sted, hvor de passer ind.
Overførselsudgifterne skal forvaltes anderledes, end de bliver det i dag. Her sigter Dansk Folkepartis Gladsaxe-strategi mod en væsentlig reduktion af kontanthjælpsudgifterne, særligt på flygtninge- og indvandrerområdet.
Gladsaxe Kommune skal føre en ansvarlig socialpolitik, hvor kontanthjælp og ydelser tildeles efter individuelle vurderinger og med fokus på hurtig hjælp til selvhjælp. Men der må ske en styrkelse af aktiveringsindsatsen, som sikrer, at flere ledige, der kan, hurtigt kommer i arbejde eller uddannelse. Samtidig skal hjælpen målrettes borgere med de største behov – fx socialt udsatte, syge og handicappede – med bedre sagsbehandling og hurtigere støtte.
Vi anerkender, at hjælpen skal gives efter loven og uden forskelsbehandling, men vi vil samtidig arbejde for en tydeligere retning i socialpolitikken, hvor ressourcerne målrettes dem med størst og mest legitimt behov – uanset baggrund, men med fokus på dansk fællesskab og gensidig forpligtelse.
4.6 Stop for falsk velfærd
Gladsaxe Kommune må aldrig stå som afsender på falsk velfærd. ‘Falsk velfærd’ er, når kommunen eller staten opkræver betaling for serviceydelser, der ikke bliver leveret, eller som bliver leveret med den gale kvalitet eller på det gale tidspunkt.
En ting er, at der ikke er tale om ægte velfærd; noget andet er, at det er et brud på selve samfundskontrakten. Det er den uformelle kontrakt, der betyder, at borgerne har accepteret at afgive en del af deres frihed (fx ikke at tage loven i egen hånd, betale skat, følge regler m.m.). Til gengæld har staten forpligtet sig til at beskytte borgernes liv, frihed og ejendom, sikre retssikkerhed og levere basale samfundsgoder.
Vi kommer desværre til at kæmpe med falsk velfærd i fremtiden, for det er også noget, der udspringer af det nationale niveau og også i regionerne.
I Gladsaxe har vi konkret set, at ældre, der har betalt skat hele livet, ikke kan få den hjemmehjælp, de har brug for, når de er gået på pension og har brug for hjælp. De får besked på at købe en robotstøvsuger, selv om de gennem et langt arbejdsliv har betalt til systemet.
Et andet eksempel på falsk velfærd ses i Gladsaxe, når forældre får besked på, at det er bedst, hvis de kan hente deres børn tidligt i børnehaven, fordi der mangler personale. Men forældrene betaler for børnepasning, der ikke bliver leveret, og pengene er opkrævet, men bliver ikke sendt retur, selv om forældrene henter tidligt.
Man kan også argumentere for, at det er falsk velfærd, når folkeskolen i Gladsaxe er indrettet sådan, at forældrene til 25 pct. af børnene vælger at købe sig en plads på en privatskole i stedet. Det var selvsagt ikke meningen, at kvaliteten af skolerne skulle få så mange til at søge væk.
Et sidste eksempel på falsk velfærd er, når kommunen underdriver prisen på projekter og så leverer dem til en eksorbitant overpris. Det har vi fx set med etableringen af padeltennisbanerne ved Høje Gladsaxe. Her var kommunen tre år om at levere tre padeltennisbaner, som burde leveres på 6 mdr., og det endte også med, at kommunen betalte 5 mio. for dem, selv om de burde koste ca. 1,5 mio. Det er falsk velfærd, for borgerne mister mange millioner på den måde. Det er penge lige ud af fællesskassen.
4.7 Stop for velfærdsgæld
Prioriteret budgettering vil også være en effektiv modgift mod etableringen af ‘velfærdsgæld’. Velfærdsgæld er den økonomiske belastning, der opstår, når magthaverne ikke formår at finansiere sine nuværende og fremtidige velfærdsforpligtelser.
Velfærdsgæld ses, når der fx er alt for mange huller i vejene og fortovene, eller når skoler pludselig er meget slidte. Det betyder typisk, at magthaverne har fravalgt at betale for vedligehold, fordi de har brugt pengene på andre ting inden for servicerammen. Det er lidt ligesom, hvis man udskyder at sende sin bil til service – det kan i sidste ende blive meget dyrere.
Det er også uærligt på den måde, at borgerne typisk tror, at de har betalt til vedligehold, for kommunen opkræver skat, selv om pengene så går til alt muligt andet. Det er noget lidt andet end falsk velfærd, men de to begreber hænger ofte sammen.
Vi skal ikke have velfærdsgæld i Gladsaxe, for det er at skubbe problemerne foran sig. Det skaber et unødigt pres på borgerne og på fremtidige generationer, fordi de potentielt set arver en masse økonomiske problemer. Gladsaxe skal ikke udsætte nødvendige investeringer eller vente med ændringer af arbejdspraksis, som kan skabe øget velfærdsgæld.
Femte pejlemærke: Frihed via nærdemokrati
Med Gladsaxestrategien vil vi give borgerne mere indflydelse på, hvordan Gladsaxe Kommune agerer i væsentlige spørgsmål. Der skal afholdes vejledende borgerafstemninger, når der skal træffes store beslutninger.
Dansk Folkeparti arbejder for at borgerne skal have en mere afgørende stemme i væsentlige beslutninger i Gladsaxe Kommune. Dermed sikres det, at kommunens udvikling afspejler borgernes ægte ønsker og behov. Vi har de seneste år set en kedelig tendens til, at systemet bliver sat før borgerne.
Vi ser det som et skridt væk fra behandlersamfundet, hvor stat og myndigheder bestemmer for borgerne. Med Gladsaxestrategien bliver borgerne mere aktive deltagere i samfundet, og de skal også kunne deltage på den måde, at de selv bliver mere direkte inddraget i større beslutninger i kommunen.
Borgerne i Gladsaxe burde kunne forhindre, at politikerne engagerer kommunen i dyre millionprojekter, som borgerne ikke frivilligt ville bruge penge på. Som lovgivningen er i dag, kan borgerafstemninger kun være vejledende. Der er dog det smuthul, at partierne i byrådet naturligvis kan love borgerne at stemme i overensstemmelse med en vejledende borgerafstemning. Det kan partierne melde ud før afstemningerne.
Gladsaxestrategien sigter efter, at Gladsaxe skal være foregangskommune for mere direkte nærdemokrati. Gladsaxe skal være den kommune, hvor borgerne aktivt får lov til at stemme, også så det bliver tydeligere, hvis byrådet gentagne gange går mod borgernes ønsker.
I dag bliver borgerne inddraget med høringer, når reglerne dikterer, at der skal afholdes høringer. Desværre har det ofte vist sig, at det er høringer, hvor magthaverne ikke hører efter. Det er ligegyldigt, hvor gode argumenter borgerne fremsætter, eller hvor voldsomt de protesterer. Magthavernes idéer bliver brutalt implementeret uden at tage noget som helst hensyn til de berørte naboer.
5.1 Borgerafstemninger hver gang der er høring
Gladsaxestrategien vil levere bedre borgerdemokrati ved at implementere vejledende borgerafstemninger, hver gang der er høringer. Det betyder fx, at en flytning eller lukning af en skole eller større trafikændringer skal til lokal afstemning blandt de borgere i det lokalområde, der er påvirket af det.
Disse afstemninger vil juridisk set kun være rådgivende – de er vejledende – men politisk set vil de være tungtvejende. Og byrådspolitikerne vil nok i det lange løb have svært ved at hele tiden at gå mod borgerne.
Borgerne bør også kunne fremsætte deres egne forslag til afstemning, hvis nok borgere online skriver under på et borgerafstemningsforslag, så skal det kunne komme til afstemning blandt alle borgerne i Gladsaxe.
I dag er det sådan, at 400 Gladsaxe-borgere kan stille et borgerforslag, som byrådet tager stilling til, men det sker ikke ret tit, for med den model kan byrådet i vidt omfang ignorere borgerne. Gladsaxestrategien for nærdemokrati er, at borger selv skal kunne oprette borgerafstemninger, hvis der er en kritisk masse af borgere, der vil skrive under på, at emnet skal til afstemning.
5.2 Digitalt nærdemokrati
Internettet har for længst ændret vores levevis, og det bør også kunne se på den demokratiske praksis i vores kommune. Mange af os bruger vores telefoner over 50 gange om dagen(!). Derfor er det kun naturligt, at vi får mulighed for at bruge dem i demokratiets tjeneste til at tilkendegive vores mening om ting, der påvirker os i vores egen kommune.
Digitale afstemninger kan oprettes og afholdes efter behov. De nærmere rammer må gøres til genstand for politiske forhandlinger i byrådet. I 2025 er der ikke nogen god grund til, at byrådet træffer store dårlige beslutninger hen over hovedet på borgerne. Det er kun rimeligt, at borgerne får lov til at afgive deres vejledende stemmer, så det er tydeligt for enhver, hvis byrådet ikke er i samklang med borgerne.
5.3 Det er magtmisbrug, når magthaverne ikke hører efter til høringer…
Der er desværre mange eksempler på, at magthaverne sætter sig selv og systemet før borgerne. Der afholdes høringer, men magthaverne hører ikke efter. For blot at nævne nogle af de mere grelle eksempler:
Sporvognene: I 2018 lovede politikerne fx, at sporvognene (“letbanen”) ville give overskud. I 2025 er budgettet overskredet med 1 milliard kroner, og sporvognene giver nu underskud på omkring 2 milliarder frem mod 2040. Værre er det, at borgerne aldrig blev spurgt, om de ville købe sporvogne til milliarder. Det er et godt eksempel på, at magthaverne sætter systemet først og dernæst sætter borgerne til at betale for noget, de ikke vil have. Hertil kommer meget store gener for dem, der bor tæt på banen, og for bilisterne. Var det virkelig den løsning, borgerne i Gladsaxe ønskede?
Byplanlægning og byfortætning: I disse år ser vi, at magthaverne bygger massivt på enhver ledig grund. Der er kæmpe projekter på vej, fx flytningen af Skovbrynet Skole og etableringen af et nyt Ringbykvarter. Men Gladsaxe-borgerne er aldrig blevet spurgt, om de ønsker de ting. I 2014 omdøbte politikerne Værebro Skole til Skovbrynet Skole, men det løste ikke problemet med, at danskere ikke vil sætte deres børn i skoler, hvor flertallet har indvandrerbaggrund.
Uendeligt vejarbejde: Fjernvarmeprojektet og vejarbejde generelt udføres, så det stresser borgerne i Gladsaxe. Man ved snart ikke, om man kan køre hjem fra arbejde eller hente sine børn. Det lader til, at entreprenørerne frit kan spærre veje af, som det passer dem. Skiltningen er ofte mangelfuld, og så er de i gang ti forskellige steder på én gang. Mindre erhvervsdrivende lider, fordi deres kunder har svært ved at komme frem til butikkerne. Men er det virkelig den måde, som borgerne ønsker, at den type arbejde udføres på?
Søborg Hovedgade: Projektet med at renovere Søborg Hovedgade gik langt over tid, og ønskede borgerne virkelig en løsning med slalomkørsel og udplantning af ukrudtsbede alle steder? Nu er der fx etableret en meget høj kant på et langt midterstykke, som gør det svært for gangbesværede at skifte fortov, ligesom bilister kan være bekymrede for, om de skader deres dæk og fælge. Ønskede borgerne virkelig den løsning?
Cykelkommune: Gladsaxe er blevet udråbt til at være en “cykelkommune”, men borgerne er ikke blevet spurgt, om de kunne tænke sig at blive det. Det koster millioner og ødelægger også fremkommeligheden for bilister. Faktum er, at mange familier kun kan få hverdagen til at hænge sammen, hvis de kan bringe og hente deres børn, køre på arbejde og også handle ind i bil. Der er ca. 25.000 biler i Gladsaxe. Måske er det derfor, at magthaverne ikke spørger borgerne, om de faktisk ønsker nedprioritering og på sigt udfasning af biler?
Parkering: Magthaverne i Gladsaxe gør det samme, som de venstreorienterede magthavere gør alle steder. De forsøger at forhindre bilisme ved at designe dårlige parkeringsforhold. Man kan bare se på parkeringen ved rådhuset. Der er alt for få pladser, og halvdelen af dem er på grus. Det er helt urimeligt, at borgerne ikke engang kan parkere ved deres eget rådhus! Resultatet bliver desuden, at problemet med manglende pladser bliver skubbet ud på de nærliggende veje, hvor den så er til gene for beboerne. Parkeringsforholdene i Gladsaxe skader også de små erhvervsdrivende, som er afhængige af, at deres kunder let kan handle hos dem.
Folkeskolerne: Skoler i Gladsaxe bliver drevet på en måde, hvor hele 25,5 % af børnene i dag bliver sat på en privatskole. Men magthaverne i kommunen har ikke taget noget initiativ til at undersøge, hvorfor de gør det, endsige lave om på modellen for, hvordan kommunens folkeskoler leverer læring. Faktum er, at forældrenes mening bliver regnet for underordnet, når emnet diskuteres.
6 Generelt politisk program
Gladsaxestrategien sigter efter et paradigmeskift i Gladsaxe, hvor Gladsaxe Kommune sætter borgerne i centrum ved at give dem mere indflydelse på væsentlige beslutninger og ved at lytte!
Gladsaxestrategien præsenterer de fire styrende pejlemærker ovenfor, men der er mange andre forhold, der påvirker, om en kommune er den bedste kommune hele livet – og de beskrives nedenfor i alfabetisk rækkefølge.
6.1 Bekæmpelse af kriminalitet
Gladsaxe skal sætte hårdt mod hårdt, når det kommer til kriminalpræventive indsatser. Vi skal ikke acceptere, at bander, rockere eller utryghed får lov til at definere vores kommune. Gladsaxestrategien er klar: Borgerne skal kunne føle sig trygge i deres hjem, i deres kvarter og når de bevæger sig rundt i byen.
Vi har set, at et pizzeria ved Kildebakken Station blev sprængt i luften med en håndgranat. Det er ikke kun et angreb på en butik, men på hele vores lokalsamfund og vores måde at leve på. Bandekriminalitet og mord er ikke en del af vores fællesskab.
I Bagsværd plages beboerne fx af gentagne tyverier, fordi et botilbud på Granvej 12 huser psykisk syge stofmisbrugere fra København, der trækker kriminaliteten med sig. Og i Værebroparken bliver biler brændt af, som om det var normalt. Men det er ikke normalt, og vi skal aldrig acceptere det.
Personer, der står bag denne kriminalitet, skal mødes med alle lovlige midler og presses ud af kommunen. Gladsaxe skal være en kommune for lovlydige borgere, ikke et fristed for kriminelle miljøer. Det bliver ikke bløde socialprojekter, der redder vores Gladsaxe, som nu påvirkes af geopolitiske forhold og en letsindig politik for indvandring på nationalt niveau.
Gladsaxestrategien styrker samarbejdet, motiverer politiet til mere tilstedeværelse, sikrer overvågning, ansætter tryghedsvagter og rydder op, for vi vil aldrig acceptere, at rockere, bander eller udenbys misbrugere får lov at bruge Gladsaxe som legeplads. Vi vil have et Gladsaxe, hvor lovlydige borgere kan leve trygt, og hvor de kriminelle ved, at de er uønskede!
6.1.1 Konkrete indsatser til bekæmpelse af kriminalitet:
-
Flere nærbetjente i lokalområdet: Gladsaxe skal motivere politiet og Justitsministeriet til at levere flere fast tilknyttede nærbetjente, som borgerne kan kende og stole på. Synlighed i gadebilledet er en kriminalpræventiv faktor i sig selv. Når politiet er til stede, holder ballademagerne sig væk, men i dag er der ikke nok betjente i Gladsaxe.
-
Tryghedsvagter og kommunale ordensmedarbejdere: Kommunen skal oprette et korps af tryghedsvagter, der kan patruljere ved stationer, torve, butikscentre og i nattelivet. Vagterne skal ikke erstatte politiet, men tage sig af konflikter og eventuelle utryghedssituationer, som ødelægger hverdagen for borgerne. På den måde kan politiet koncentrere sig om den tunge kriminalitet, mens borgerne oplever, at der er øjne og ører til stede i deres nærmiljø. Borgerne skal kunne mærke, at der er opmærksomhed fra myndighederne.
-
Videoovervågning i utrygge områder: Gladsaxe skal tage moderne værktøjer i brug. Kameraer på pladser, stier, parkeringsområder og i offentlige bygninger skal skabe tryghed og hjælpe med at identificere gerningsmændene, når kriminaliteten sker. Videoovervågning skal være et klart signal til de kriminelle: Gladsaxe er ikke et sted, hvor man kan gemme sig. Der er flere, der føler sig utrygge ved stationer, så vi må sætte kameraer op, så gerningsmændene ved, at der bliver holdt øje.
-
Hurtigere oprydning efter hærværk: Ligesom alle andre kommuner plages Gladsaxe af graffiti, knuste ruder og andet hærværk. Den slags skal løses inden for 24 timer. Når den type ødelæggelser får lov at stå, bliver det en invitation til mere kriminalitet. Et stykke graffiti bliver hurtigt til 10. Her sikrer konsekvent oprydning og udbedring af skader, at Gladsaxe ikke vil acceptere forfald.
-
Lokale kriminalpræventive råd: Gladsaxe skal samle politi, kommune, erhvervsliv og borgere i stærkere kriminalpræventive råd. Det er i fællesskab, at vi får den bedste viden, de mest målrettede indsatser og den største effekt. Når boligforeninger, butiksdrivende og forældre står sammen med politiet og kommunen, kan vi sætte ind dér, hvor problemerne opstår, og ikke først, når de er vokset sig store.
6.2 Byfesternes ildsjæle skal styrkes!
Gladsaxe er resultatet af en kommunesammenlægning, og i dag er det stadig sådan, at borgerne siger, at de bor i en af de byer, der oprindeligt blev lagt sammen: Buddinge, Bagsværd, Søborg og Mørkhøj. Byerne ligger naturligvis i Gladsaxe, men hver del af kommunen har stadig sin egen identitet forankret i de mindre lokalsamfund.
Vi er meget heldige i vores kommune, at hver af de små byer har ildsjæle, der engagerer sig i at afholde byfester hver sommer. Vi har: Mørkhøj Byfest, Søborg Natten, Go’nat Bagsværd og også Buddinge By Night.
Det er essentielt for livet og identiteten som ét Gladsaxe med flere lokale samfund, at kommunen støtter endnu mere op om de tiltag. Der bør afsættes en større ramme, så kommunens personale også kan hjælpe borgerne på borgernes betingelser, fx med rengøring efter festerne.
6.3 Byudvikling med borgerne i centrum
Det gode liv i Gladsaxe begynder med, at vi passer på vores grønne områder. Det er de åbne plæner, parkerne og de små oaser mellem boligblokkene, der giver folk ro og åndehuller i hverdagen.
Når kommunen fx svigter på ukrudtsbekæmpelse eller lader hærværk og graffiti stå uden konsekvens, så forfalder miljøet omkring os, og trygheden forsvinder. Vi skal sikre en effektiv og økonomisk fornuftig drift, hvor ukrudt bliver fjernet, og hvor der slås hårdt ned på dem, der ødelægger fællesskabets ejendom. Det er ikke kun et spørgsmål om forskønnelse, men om respekt for de borgere, der betaler for, at Gladsaxe kan være en pæn og tryg kommune.
6.3.1 Stop fortætningen
Gladsaxe er fuldt udbygget, og det er en styrke, ikke en svaghed. Hvis vi tillader stadig flere lejlighedskomplekser, presses både trafikken, de grønne arealer og naboernes livskvalitet. Fortætning er et pænt ord for at klemme folk sammen som sild i en tønde. Vi skal stå fast på, at bebyggelsesprocenten på 50 kun må overskrides, hvis der er ganske særlige forhold, som taler for det. Ellers ender vi med et Gladsaxe, hvor grønne pletter forsvinder, og hvor børnene ikke længere har steder at lege. Her er det vigtigt at huske på pejlemærke 4, som sikrer, at borgerne bliver hørt via afstemning, før kommunen kan igangsætte store byggerier.
Hvis der – undtagelsesvis – skal bygges mere, skal det ske med omtanke. Vi skal ikke have flere prestigeprojekter eller svanemærkede byggerier, der er lavet med byggeaffald. Vi har i stedet brug for ungdomsboliger, så de unge kan flytte hjemmefra uden at forlade kommunen, og vi har brug for seniorbofællesskaber, hvor folk kan blive i deres nærmiljø, når de ikke længere kan klare trapperne i parcelhuset.
6.4 Dyrevelfærd i Gladsaxe
Med Gladsaxestrategien sikres en klar, lokal dyrevelfærdspolitik med mål for, hvordan dyr behandles i kommunale institutioner, parker og anlæg. Kontrollen med dyrehold – også ved rewilding – skærpes.
Dansk Folkeparti er modstander af rewilding, så den langsigtede strategi i Gladsaxestrategien er, at den type tiltag nedlægges. Kommunen skal ikke drive minidyreparker, som dybest set er klimasocialistiske eksperimenter. Indtil da skal det sikres, at dyrene i Gladsaxe har det godt, så de skal fodres om vinteren.
Der indføres en helt klar ansvarsplacering for alle dyr i kommunen. Hvert dyr har én fast ansvarlig – en person med det endelige ansvar for dyrets tilstand. Der indføres også uanmeldte dyrlægetilsyn med stikprøver af alle de dyr, som kommunen har i sine institutioner og områder.
Driften af kommunens grønne områder tilpasses dyrenes rytme, så slåning og hækklipning foretages uden for dyrenes yngletid.
Der skal også etableres bedre vilkår for de mange hunde i kommunen. De skal have bedre forhold, så der kommer lettere adgang til områder, hvor de kan boltre sig og møde andre hunde.
6.4.1 Konkrete punkter for dyrevelfærd:
-
Dyrevelfærdspolitik i Gladsaxe Kommune: Vedtagelse af en lokal politik med klare mål for, hvordan dyr behandles i kommunale institutioner, parker og anlæg.
-
Uanmeldt tilsyn: Der skal føres ægte uanmeldt tilsyn med de dyr, som kommunen har ansvaret for. Det skal foregå uanmeldt, så de giver det sande billede af, hvordan dyrene har det og behandles. Det skal være en dyrlæge, der inspicerer, om dyrene har det godt og trives.
-
Bedre kontrol med dyrehold (rewilding): Øget samarbejde mellem kommunen og Fødevarestyrelsen om tilsyn, især ved mistanke om vanrøgt. På sigt skal rewilding afvikles, så der ikke er den type tiltag i Gladsaxe Kommune.
-
Støtte til dyreværnsforeninger og internater: Kommunal støtte til lokale foreninger, der hjælper hjemløse eller mishandlede dyr.
-
Flere og bedre hundeskove: Etablering af sikre og/eller indhegnede områder, hvor hunde kan løbe frit (under ansvar).
-
Dyrevenlige udbudskrav: Når kommunen køber fødevarer til skoler, plejehjem og kantiner, skal de leve op til høj dyrevelfærd. Dette er ikke det samme som krav om økonologi.
6.5 Erhvervspolitik som skaber velstand
Med Gladsaxestrategien bliver Gladsaxe den kommune, der tager erhvervslivet alvorligt. Gladsaxe skal fjerne alle unødvendige regler og sikre stabile, forudsigelige vilkår. Virksomhederne skal ikke belæres om klimaideologi, men de skal have frihed til at skabe arbejdspladser og velstand. Uden erhvervsliv, ingen velfærd. Derfor skal Gladsaxe være stedet, hvor man anbefaler hinanden at slå sig ned – fordi her prioriterer vi vækst, arbejdspladser og velstand først.
Gladsaxe skal være en kommune, hvor det betaler sig at drive virksomhed. Både for de store virksomheder, som bidrager massivt til økonomien, og for de små butikker og erhvervsdrivende, der skaber liv i bymidterne.
I dag mangler vi en reel erhvervspolitik. Det, der kaldes erhvervsstrategi i Gladsaxe, handler mest om klima og grønne ambitioner. Det kan lyde barokt, men Gladsaxes erhvervspolitik handler mere om miljø og klima – ja, om vejret – end om vækst og forhold for forretningsdrivende.
Erhvervslivet bliver påtvunget idéer om “Bæredygtig forretningsudvikling” og “Grøn omstilling”, men det er selvsagt ikke ambitiøs erhvervspolitik. Det er nok velment, men Gladsaxe bliver ikke styrket med nye arbejdspladser eller stærkere vækst på den måde. Med Gladsaxestrategien bliver virksomhederne ikke prøveklude for politiske projekter. De får ordentlige rammer til at drive forretning.
6.5.1 Proaktiv og skabende
I årevis har Gladsaxe levet højt på selskabsskat fra Novo Nordisk, men måske går det ikke helt lige så godt for Novo i fremtiden, som det plejede at gøre. Gladsaxe skal aktivt gøre det attraktivt at drive virksomhed i Gladsaxe, også for små erhvervsdrivende. Bureaukratiet skal skæres ned, fleksibiliteten op. Gladsaxe skal markedsføres som hovedstadsområdets mest erhvervsvenlige kommune, hvor det er nemmere at starte og drive virksomhed end andre steder.
En stærk erhvervskommune er en kommune, der gør det let at være iværksætter. Sagsbehandlingen skal være hurtig og kompetent, og kommunen skal ses som en medspiller, ikke en modspiller. Iværksættere skal have adgang til rådgivning, netværk og lokaler, så de kan komme i gang uden at drukne i afgifter og byrder. Dem, der tør tage chancen, skal mødes med opbakning – for det er dem, der skaber fremtidens arbejdspladser.
Det skal være nemt at drive virksomhed i Gladsaxe. Ingen skal vente ugevis på svar fra kommunen. Gladsaxe skal indføre én samlet erhvervsindgang, hvor sager behandles hurtigt og professionelt. Alle medarbejdere skal kunne hjælpe. Ingen må kunne ringe forgæves til Gladsaxe Kommune. Samtidig skal infrastrukturen fungere, så det er lige så let at åbne butik i Buddinge som at drive produktion i erhvervskvartererne.
6.5.2 Konkrete erhvervspolitiske tiltag:
-
Lavere erhvervsskatter og afgifter lokalt: Kommunen skal aktivt arbejde for lavere dækningsafgift og erhvervsrelaterede gebyrer. I dag er det for dyrt for lokale virksomheder at drive virksomhed i Gladsaxe, fordi de betaler mere i afgifter end andre kommuner. Ved at sænke de lokale erhvervsskatter og afgifter kan vi sende et klart signal: I Gladsaxe bakker vi op om erhvervslivet, fordi det er jer, der skaber velstanden.
-
Hurtigere sagsbehandling for erhvervsprojekter: Byggetilladelser, miljøgodkendelser og andre tilladelser skal behandles markant hurtigere. I dag kan sager trække ud i måneder, hvilket forsinker projekter og koster virksomheder penge og holder medarbejdere væk fra arbejdspladser. Der skal indføres en garanti for, at kommunen reagerer hurtigt og effektivt, så ingen erhvervsdrivende oplever, at deres vækst bliver bremset af bureaukrati.
-
Styrkelse af lokalt håndværk og produktion: Når kommunen sender opgaver i udbud, skal lokale håndværkere og producenter tænkes ind først (naturligvis inden for lovens rammer). Vi vil sikre, at kommunens egne investeringer kommer de lokale til gode og styrker det erhvervsliv, vi alle er afhængige af. Det øger også kvaliteten.
-
Infrastruktur til vækst: Virksomhederne har brug for, at infrastrukturen fungerer både for kunder og medarbejdere. Derfor skal vejene vedligeholdes bedre, der skal være ordentlige parkeringsmuligheder, og den kollektive transport skal understøtte erhvervsområderne. Når en virksomhed i Bagsværd eller Buddinge mister kunder, fordi parkering er håbløs, eller når en håndværker spilder time efter time i kø på ringvejene, så taber vi alle sammen.
-
Iværksættervenlige vilkår: Nystartede virksomheder skal have en fair chance. Vi skal tilbyde billigere leje af kommunale erhvervslokaler til iværksættere, så de kan komme i gang uden at drukne i faste udgifter. Samtidig skal der være gratis adgang til rådgivning om opstart og netværk, hvor man kan møde andre, der står i samme situation. Kommunen skal ikke drive virksomhederne, men facilitere, at de får mulighed for at vokse og stå på egne ben.
-
Bevarelse af detailhandel i Gladsaxes byer: De små butikker i Buddinge, Bagsværd, Mørkhøj og Søborg er med til at skabe liv og tryghed i bybilledet. Men de presses hårdt af både e-handel og kommunal regulering. Vi vil støtte detailhandlen gennem langt bedre parkeringsmuligheder tæt på butikkerne, gennem events og bylivsaktiviteter, der trækker kunder til.
-
Mindre regulering og mere frihed: Gladsaxe Kommune skal i videst muligt omfang mindske kravene til små og mellemstore virksomheder. I Gladsaxe skal der i udgangspunktet ikke gælde andre regler end dem, der allerede kommer fra staten. Det er unødvendigt og skader konkurrenceevnen, når der opfindes ekstra regler. Virksomhederne skal kunne bruge deres tid på kunder og produktion frem for at udfylde kommunale skemaer og andet, som ingen alligevel læser.
-
Uddannelse og faglærte hænder: Gladsaxe mangler faglærte hænder. Vi vil styrke samarbejdet med erhvervsskoler og sikre flere praktikpladser i lokale virksomheder. Samtidig skal folkeskolernes ældre trin vise de unge, at erhvervsuddannelser er en ligeværdig vej. Det er ikke alle, der vil være akademikere – og det er naturligt.
6.6 Familiepolitik
Gladsaxe Kommune skal skabe fundamentet for, at familielivet kan trives, så børn oplever tryghed og nærhed i opvæksten. Vi ønsker at skabe stærke rammer for forældreskab og børns trivsel og udvikling. Familien med mor, far og børn er det historiske udgangspunkt for det danske samfund, og derfor er familien – i alle dens former – samfundets vigtigste institution.
Det er derfor en prioritet, at kommunens institutioner og tilbud skaber balance mellem arbejdsliv og familieliv, så børn kan vokse op i trygge omgivelser med nærvær, tydelige voksne og stabile rammer.
6.6.1 Pengene følger barnet
Muligheden for, at familier selv kan vælge pasningsform, skal styrkes. Det er familien, der selv ved, hvad der passer til sin hverdag og sine værdier. Det kan være institution, pasning i privat regi, hjemmepasning eller støtte til bedsteforældre som godkendte pasningspersoner. Kommunen bør arbejde for, at hjemmepasningsordninger og tilskud til privat pasning administreres uden unødigt bureaukrati og med respekt for forældrenes personlige valg.
6.7 Kulturpolitik: fællesskab vi kan spejle os i
Denne sektion afventer behandling i Dansk Folkepartis lokalforening i Gladsaxe, hvor der skal afholdes en workshop. Der har været flere stærke holdninger til denne del af Gladsaxestrategien, og derfor går vi en runde mere på kulturpolitikken. Den forventes at være klar her på siden ultimo oktober.
6.8 Miljøpolitik forankret i fornuft
Med Gladsaxestrategien sikrer Dansk Folkeparti i Gladsaxe, at miljøpolitikken tager udgangspunkt i hverdagen for almindelige familier med bil, lejlighed eller lille hus. Skatteborgernes penge bruges kun på tiltag, der dokumenteret virker, og som mærkes lokalt. Gladsaxe kan ikke styre det globale vejr fra rådhuset i Buddinge, men kommunen kan levere rene veje, grønnere områder, mindre støj og en drift, der fungerer.
6.8.1 Saglig og velbegrundet
Dansk Folkeparti i Gladsaxe støtter saglige og velbegrundede klima- og miljøaktiviteter, hvis økonomien står i rimeligt forhold til de forventede resultater. Vi er primært optaget af det nære miljø i Gladsaxe, for faktum er, at Gladsaxe-borgerne ikke kan ændre det globale vejr.
Vi vil ikke acceptere, at borgerne i Gladsaxe udsættes for klimahysterisk symbolpolitik, som manipulativt overser, at byrådspolitikerne først og fremmest er valgt for at sikre tryghed og trivsel for de borgere, der allerede bor i Gladsaxe.
6.8.2 Effekt frem for prestige
Gladsaxestrategien sætter Gladsaxe først, og derfor bruger den ikke skatteydernes penge på prestigefyldte klimaplaner, som har en tvivlsom effekt. Det nytter fx ikke noget, at venstrefløjen forsøger at tvinge folk ud af bilen for at “redde klimaet”, for det kan ikke lade sig gøre.
Gladsaxe Kommune kan ikke ændre det globale klimasystem ved at chikanere borgerne og erhvervslivet i Gladsaxe ved at stille ekstra krav, som de fleste andre lande ikke stiller.
Selvfølgelig skal vi spare på energien og tænke grønt, når det giver mening, men Gladsaxe skal ikke være et socialt eksperiment i venstreorienteret samfundsnedbrydning.
6.8.3 Skraldespandstyranniet skal stoppes
Beholdere breder sig i forhaver, og etageejendomme presses af store containere, der skal hentes hyppigt. Borgerne får en art sorteringslektier for, selv om de allerede betaler for, at kommunen, der har kompetencen, står for affald. Affaldsindsamlingen skal være logisk, pladsbesparende og effektiv fra første meter – ikke en byrde i hverdagen.
Med Gladsaxestrategien etableres der fuld, offentlig dokumentation for resultaterne af affaldssorteringen. Når der ikke kan skaffes bevis for reel genanvendelse, er den ærlige og mest miljøfornuftige løsning at energiudnytte affaldet i moderne danske anlæg.
I Sverige sorteres der centralt efter farvede sække. I Schweiz samles plast i sække ved supermarkeder til efterfølgende sortering. Glas og metal kan køre i samme beholder og adskilles magnetisk, før begge dele smeltes om. Pointen er enkel: borgerne skal have mest muligt miljø for pengene og mindst muligt bøvl.
6.8.4 Konkrete indsatser
-
Slut med prestigeprojekter: Gladsaxestrategien stopper Gladsaxe Kommunes tilgang, hvor forskellige prestige-klimaprojekter med udokumenteret lokal effekt koster borgerne mange penge. I stedet arbejdes der med tiltag, der gør en lokal forskel, og som har en fornuftig økonomi.
-
Bil og fremkommelighed beskyttes: ingen nedlæggelse af p-pladser, ingen nye kommunale bilafgifter, bedre trafikafvikling (se også mobilitetsplanen).
-
Energirenovering og drift først: Kommunale bygninger opgraderes, når investeringer kan betale sig hjem og dokumenteres. Der bygges ikke med genbrugsmateriale, medmindre det er omkostningsneutralt.
-
Affald håndteres mere ærligt: Der skal som udgangspunkt være færre beholdere og fuld sporbarhed fra beholder til slutanvendelse, og energiudnyttelse i Danmark, hvis genanvendelse ikke kan bevises. Gladsaxe skal ikke længere eksperimentere med løsninger, der ikke har dokumenteret effekt.
-
Teknologi og frivillighed før tvang: Der gennemføres pilotprojekter med kulørte sække og central sortering, glas og metal i samme beholder med magnetisk adskillelse og lokale løsninger i boligforeninger ved dokumenteret kvalitet. Dette kræver tilladelse fra Folketinget, men den forventes at blive givet i den kommende valgperiode.
-
Rent badevand i Bagsværd Sø: Bagsværd Sø skal have en vandkvalitet, som gør søen badesikker for familier i sommerhalvåret. Søen er ikke kun til kaproning og pæne billeder; den er et grønt åndehul midt i hverdagen, hvor børn skal kunne hoppe i uden alarmer om blågrønalger og maveonde.
6.9 Mobilitet: Bilisme og anden transport
For mange borgere i Gladsaxe er bilen en nødvendig del af hverdagen. Den anvendes til pendling, fritidsaktiviteter og indkøb. Det er derfor vigtigt, at den kommunale trafikplanlægning afspejler de faktiske lokale behov og ikke alene tager afsæt i storbyers mere restriktive tilgange til biltrafik.
Lige nu foregår der et regulært angreb på Gladsaxes bilister, hvor toneangivende kræfter i kommunen forsøger at overføre Københavns bilfjendtlige politik til vores forstad, hvor hverdagen ser helt anderledes ud.
De venstreorienterede vil lave Gladsaxe om til en “cykelkommune”, men det vil hæmme fremkommeligheden og gøre det sværere at være bilist. Vi kan formodentlig se frem til nedlæggelse af parkeringspladser, parkeringsafgifter, vejbump, lavere hastighed, flere ensrettede veje og endnu flere cykelstier på bilernes bekostning.
Bilisme, cyklisme og offentlig transport er ikke modsætninger. I Gladsaxe skal man naturligvis kunne leve uden selv at have en bil. Fx har vi set, at buslinje 200S blev nedlagt i Mørkhøj. Det betyder, at det i dag er svært at komme fra Mørkhøj til Lyngby og Herlev, fordi det kræver et ekstra skift. Det må kunne gøres bedre, og det kan selvsagt ikke ødelægge noget for bilister og cyklister, hvis de, der foretrækker bussen, kan tage den.
Problemet er, at det er klimasocialisme. Det er en ideologisk emotionel tilgang til noget, der burde være rationelt: planlægningen af trafikken. Med andre ord tilbyder Dansk Folkeparti med Gladsaxestrategien en rationel mobilitetsplan for Gladsaxe, som kombinerer biltrafik, kollektiv transport og cykling. Udgangspunktet er, hvad borgerne ønsker.
6.9.1 Et forsvar for privatbilisme
Gladsaxe skal ikke indføre kørselsafgifter og parkeringskaos i klimaets navn. Bilisme er og bliver en helt naturlig del af livet i det civiliserede, moderne samfund. Bilisme giver os frihed, fleksibilitet og nødvendig mobilitet, særligt for børnefamilier, ældre og erhvervsdrivende.
Vi skal have bedre parkeringsforhold i boligområder, hvor mange oplever udfordringer med utilstrækkelig parkering. Kommunen bør sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet – både til beboere og gæster – som led i lokalplanlægning og byudvikling, jf. planlovens bestemmelser om parkering.
Overgangen til elbiler bør understøttes gennem opbygning af tilgængelig ladeinfrastruktur både i boligområder, ved arbejdspladser og i det offentlige rum. Det skal ske som et incitament, ikke gennem restriktioner, i overensstemmelse med kommunens klimaplan og mobilitetsstrategi.
Endelig ønsker vi også at beskytte borgerne mod de ideologiske skyklapper og det regulære klimahysteri, som venstrefløjen har fået normaliseret. Gladsaxe Byråd skal lave politik for mennesker, ikke for teorier eller ideologier. Og når folk bruger deres bil, så er det ikke for sjov, men fordi de har brug for den. Det skal kommunen ikke spænde ben for.
6.10 Sikkerhedspolitik & terrorberedskab
Tryghed er ikke en selvfølge længere – heller ikke i Gladsaxe. Når man går på gaden, skal man kunne stole på, at kommunen har gjort sit arbejde, så borgerne ikke skal frygte hverken indbrud i hjemmet eller utryghed på offentlige steder.
Vi ser desværre en forråelse i det danske samfund, hvor vold, hærværk og truslen om terror siver helt ned på det kommunale niveau.
6.10.1 Søborg Natten og terrorsikringen
Et godt eksempel er Søborg Natten i 2025, hvor tusindvis af borgere som altid samledes til fest og fællesskab på Søborg Hovedgade. Her krævede politiet pludselig terrorsikring, og en aktindsigt viser, at Vestegnens Politi forlangte, at kommunen havde en konkret plan for modforanstaltninger mod et muligt angreb.
Det er altså ikke længere en teoretisk risiko. Det er nu virkelighed, at byfester i Gladsaxe må tage forholdsregler for at sikre sig mod terror. Når en lokal folkefest i Gladsaxe skal beskyttes mod terror, er det et klart signal om, at vi lever i en ny tid, hvor selv det nære og hyggelige ikke længere er uden risiko.
6.10.2 Terrorberedskab
Som det står nu, har Gladsaxe Kommune intet egentligt terrorberedskab. Det er ganske enkelt uansvarligt. Borgerne har krav på at vide, hvem fjenden er, og hvilke kræfter det er, vi beskytter os imod. Vi kan ikke fortsætte med at pakke virkeligheden ind af frygt for at støde nogen. Tryghed kræver, at vi taler åbent om problemerne, for vi kan ikke løse problemerne uden at tale om dem.
Det er først, når myndighederne og borgerne tør sige tingene, som de er, at vi kan skabe et Gladsaxe, hvor man igen kan færdes trygt både til fester, på gaden og i sit eget hjem. Det er uacceptabelt, når borgerne ikke føler sig trygge i eget hjem eller når de færdes på offentlige steder i Gladsaxe. Desværre pågår der en forråelse af det danske samfund, som også påvirker os på kommunalt niveau i Gladsaxe.
6.11 Skattepolitik
Gladsaxe Kommune har pr. 31. december 2024 1.626.400.000 kr. i likvide midler (dvs. kontanter). Gladsaxe kunne med andre ord godt sætte kommuneskatten ned i stedet for at samle til bunke.
Faktum er, at vi i Danmark har ét af verdens højeste skattetryk, og det går ud over borgernes husholdningsøkonomi. I disse år er vi hårdt ramt af en voldsom stigning i fødevarepriserne. Det rammer næsten alle, når man kigger på bonen i supermarkedet. Derfor kunne det også give mening at tilgodese borgerne ved at lade dem slippe lidt lettere i skat.
Med Gladsaxestrategien arbejder Dansk Folkeparti for, at personskatten og grundskyldspromillen skal nedsættes, så borgerne får flere penge. Vi arbejder for at lette skattetrykket på kommunalt niveau i Gladsaxe, og vi tror på, at det kan lade sig gøre gennem prioriteret budgettering (se pejlemærke 4: Prioriteret Økonomi og budgettering), fordi det vil give mærkbare besparelser.
7 Gladsaxestrategiens enkeltsager
Der er mange sager i en kommune, som kan kendetegnes som enkeltsager. Det er ting, der bør løses, og som ikke umiddelbart er en del af et større strategisk tiltag. Det kan være emner, hvor kommunen er afhængig af andre myndigheder, fx kommuner, regionsråd eller staten, for at løse problemerne. Det er ofte ekstra svære sager, fordi det kræver ekstra proaktivitet at løse dem.
7.1 Israel-Palæstina
Gladsaxe bør gå forrest i kampen mod destruktiv indvandring. Kommunen bør fx officielt melde ud, at vi ikke vil tage imod flygtninge fra “Palæstina”. Historisk set har palæstinenserne desværre været en katastrofe for Danmark. De, der kom hertil, endte med at være meget kriminelle og have store sociale problemer. Derfor kan vi ikke tage mod flygtninge fra det område. De må søge til deres nabolande. Det skal Gladsaxe Kommune melde klart ud.
7.2 Botilbuddet Granvej 12 skal lukkes
Vi vil lukke Københavns botilbud i Bagsværd, hvor der bor psykisk syge københavnere med misbrugsproblemer. Vi mener ikke, at centret er placeret hensigtsmæssigt. Og vi forstår ikke, at det røde flertal i Gladsaxe har accepteret sådan et center med al den utryghed, stofhandel og butikstyverier, der følger med. Se mere om centret her: https://socialpsykiatri.kk.dk/tilbud-i-socialpsykiatrien/specialiserede-botilbud/botilbud-i-center-for-specialiserede-botilbud/granvej
7.3 Trafikstøj
I 2021 var der stribevis af politikere, der gik til valg på at dæmpe trafikstøjen i Gladsaxe. Men der vil kun komme mere støj på Hillerødmotorvejen, så der skal arbejdes på, at påvirke Folketinget til at tilgodese Gladsaxe med realistiske løsninger fx i form af sat ægte støjværn op. Desværre er det endnu ikke lykkedes for magthaverne i Gladsaxe at få fingre puljepenge. Der skal også virkelig mange penge til, hvis der skal laves en god løsning på problemet.
-
https://www.berlingske.dk/indland/i-aar-2100-vil-etniske-danskere-vaere-i-mindretal-det-her-handler-om https://politiken.dk/danmark/art10414206/I-2096-kan-flertallet-i-Danmark-v%C3%A6re-indvandrere-eller-efterkommere https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE18265656/det-lyder-som-et-mareridt-men-det-er-sandt-danskerne-er-snart-i-undertal/ ↩︎
-
https://gladsaxe.dk/kommunen/oekonomi-og-budget/budget/budget-2024/budget-2024-i-tal ↩︎
-
https://www.gladsaxe.dk/kommunen/oekonomi-og-budget/aarsregnskab/aarsregnskab-2022 ↩︎
-
https://eva.dk/dagtilbud-for-boern/tilsyn-og-maaling-af-kvalitet/nationale-undersoegelser-af-kvalitet/kvalitet-i-daginstitutioner-og-dagplejer-for-0-2-aarige-2023/national-undersoegelse-viser-svingende-kvalitet-i-daginstitutioner-og-dagplejer-for-0-2-aarige & https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/maj/250523-national-undersoegelse-viser-utilstraekkelig-kvalitet-i-flere-boernehaver ↩︎
-
https://gladsaxe.dk/p/COE-Filer/Regnskab/Regnskab%202023/%C3%85rsrapport-2023-21x28-cm-TG.pdf ↩︎
-
Ibid ↩︎
-
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10792841/andelen-af-indvandrere-i-klasserne-kan-aflaeses-paa-boernenes-livsloen/ ↩︎
-
https://politiken.dk/debat/kroniken/art10225250/90-procent-af-min-tid-g%C3%A5r-til-10-procent-af-eleverne ↩︎
-
dr.dk/nyheder/indland/nu-kan-folkeskoleelever-i-odense-faa-det-roede-kort-fra-klassevaerelset ↩︎
-
https://sosuh.dk/uddannelser/social-og-sundhedsassistent/ ↩︎
-
https://gladsaxe.dk/p/COE-Filer/Regnskab/Regnskab-2024/%C3%85rsrapport-2024-TG.pdf ↩︎
6.12 Socialpolitik med mennesket i centrum
Gladsaxestrategien forsøger at placere mennesket før systemet. Men i Danmark er der mange regler, som kommuner skal overholde. Alligevel er udgangspunktet, at hjælpen skal være tæt på hverdagen, enkel at modtage og målbar i resultaterne. De, der kan, skal i arbejde. De, der ikke kan, skal have hurtig og målrettet hjælp, så det sikres, at skatteborgernes penge bruges på indsatser, der virker.
Til toppen
6.12.1 Kontanthjælp er et sikkerhedsnet – ikke en livsstil
I Gladsaxe Kommune står det store flertal op om morgenen, pendler i bil, på cykel eller med offentlig transport og betaler deres skat og tager ansvar for deres familier. Men alle kan blive ramt af arbejdsløshed, hvis en virksomhed lukker, eller man bliver ramt af en sparerunde.
De borgere har krav på, at rådhuset står på deres side og ikke bliver oplevet som en nævenyttig modstander. Borgere, der falder ud af arbejdsmarkedet, skal have hjælp til at komme i arbejde så hurtigt som muligt.
Kontanthjælp skal være midlertidig og målrettet, med klare krav om at stå til rådighed, møde op, lære ordentligt dansk (hvis det er et problem) og tage de job, der er. Arbejde skal altid kunne mærkes i husholdningsbudgettet, også efter skat, ellers undergraver vi lysten til at yde.
Samtidig skal Gladsaxe slå hårdt ned på socialt bedrageri i form af passiv forsørgelse, fx over for personer, der i realiteten fravælger at arbejde, selv om de godt kunne. I Gladsaxe skal hjælp og pligt følges ad, og indsats skal belønnes.
Gladsaxe har stærke virksomheder fra håndværk, logistik og våbenproduktion til life science, og netop dér skal kommunen være synlig. Jobcentret skal væk fra skrivebordsøvelser, hvor borgere møder op til møder, der ikke føles konstruktive, men blot kontrollerende.
Der skal afholdes færre meningsløse CV-kurser, flere virksomhedsforløb, lærlingepladser og korte, målrettede opkvalificeringer, der giver rigtige lønsedler.
Alle borgergrupper – uanset baggrund – skal derfor mødes med tydelige krav om at bidrage til samfundet i det omfang, det er muligt. Borgere, der ikke har dansk baggrund, skal også hurtigt i job, så de lærer hverdagsdansk, og vi skal have brudt alle de mønstre, der skaber parallelsamfund, fx grundet sexisme, der holder kvinder i hjemmet. Modtagelse af offentlige ydelser forudsætter altid deltagelse i relevante beskæftigelsesrettede tilbud, herunder danskundervisning og samfundsforståelse, hvor loven foreskriver det.
Til toppen
6.12.2 Udsatte borgere
Psykisk syge, hjemløse og andre udsatte borgere må ikke forsvinde i systemet. De kan have meget svært selv at navigere i systemet, der er bygget op om meget rigide regler. Det skal prioriteres, at tilbud som bostøtte, boliger og socialrådgivning bliver leveret på en måde, hvor modtagerne oplever, at der bliver lyttet, ikke talt hen over hovedet på dem. Det stiller skærpede krav til sagsbehandlingen.
Fx skal mennesker, der gennemlever en psykisk krise, ikke være kastebolde mellem forskellige afdelinger og kontorer. Der skal være et sted at henvende sig og en personlig ansvarlig, der sikrer, at hjælpen finder vej til den udsatte. Fx bør akut psykologhjælp, rusmiddelbehandling og socialrådgivning kunne kobles sammen, så borgeren ikke tabes mellem to stole.
Borgere, der har alvorlige problemer, har fx ikke energien til at skulle navigere mellem flere medarbejdere og afdelinger. Behandling udløser krav om fremmøde, og der følges op hver uge i starten. Når misbrug er i spil, er bolig, job og behandling helt centrale, for alting bliver værre, hvis bare en af de ting ikke er på plads.
Til toppen