Der er desværre mange eksempler på, at magthaverne sætter sig selv og systemet før borgerne. Der afholdes høringer, men magthaverne hører ikke efter. For blot at nævne nogle af de mere grelle eksempler:
Der er desværre mange eksempler på, at magthaverne sætter sig selv og systemet før borgerne. Der afholdes høringer, men magthaverne hører ikke efter. For blot at nævne nogle af de mere grelle eksempler:
Sporvognene: I 2018 lovede politikerne fx, at sporvognene (“letbanen”) ville give overskud. I 2025 er budgettet overskredet med 1 milliard kroner, og sporvognene giver nu underskud på omkring 2 milliarder frem mod 2040. Værre er det, at borgerne aldrig blev spurgt, om de ville købe sporvogne til milliarder. Det er et godt eksempel på, at magthaverne sætter systemet først og dernæst sætter borgerne til at betale for noget, de ikke vil have. Hertil
kommer meget store gener for dem, der bor tæt på banen, og for bilisterne. Var det virkelig den løsning, borgerne i Gladsaxe ønskede?
Byplanlægning og byfortætning: I disse år ser vi, at magthaverne bygger massivt på enhver ledig grund. Der er kæmpe projekter på vej, fx flytningen af Skovbrynet Skole og etableringen af et nyt Ringbykvarter. Men Gladsaxe-borgerne er aldrig blevet spurgt, om de ønsker de ting. I 2014 omdøbte politikerne Værebro Skole til Skovbrynet Skole, men det løste ikke problemet med, at danskere ikke vil sætte deres børn i skoler, hvor flertallet har indvandrerbaggrund.
Uendeligt vejarbejde: Fjernvarmeprojektet og vejarbejde generelt udføres, så det stresser borgerne i Gladsaxe. Man ved snart ikke, om man kan køre hjem fra arbejde eller hente sine børn. Det lader til, at entreprenørerne frit kan spærre veje af, som det passer dem. Skiltningen er ofte mangelfuld, og så er de i gang ti forskellige steder på én gang. Mindre
erhvervsdrivende lider, fordi deres kunder har svært ved at komme frem til butikkerne. Men er det virkelig den måde, som borgerne ønsker, at den type arbejde udføres på?
Søborg Hovedgade: Projektet med at renovere Søborg Hovedgade gik langt over tid, og ønskede borgerne virkelig en løsning med slalomkørsel og udplantning af ukrudtsbede alle steder? Nu er der fx etableret en meget høj kant på et langt midterstykke, som gør det svært for gangbesværede at skifte fortov, ligesom bilister kan være bekymrede for, om de skader deres dæk og fælge. Ønskede borgerne virkelig den løsning?
Cykelkommune: Gladsaxe er blevet udråbt til at være en “cykelkommune”, men borgerne er ikke blevet spurgt, om de kunne tænke sig at blive det. Det koster millioner og ødelægger også fremkommeligheden for bilister. Faktum er, at mange familier kun kan få hverdagen til at hænge sammen, hvis de kan bringe og hente deres børn, køre på arbejde og også handle ind i bil. Der er ca. 25.000 biler i Gladsaxe. Måske er det derfor, at magthaverne ikke spørger borgerne, om de faktisk ønsker, at biler først nedprioriteres og senere udfases?
Parkering: Magthaverne i Gladsaxe gør det samme, som de venstreorienterede magthavere gør alle steder. De forsøger at forhindre bilisme ved at designe dårlige parkeringsforhold. Man kan bare se på parkeringen ved rådhuset. Der er alt for få pladser, og halvdelen af dem er på grus. Det er helt urimeligt, at borgerne ikke engang kan parkere ved deres eget rådhus! Resultatet bliver desuden, at problemet med manglende pladser bliver skubbet ud på de nærliggende veje, hvor den så er til gene for beboerne. Parkeringsforholdene i Gladsaxe skader også de små erhvervsdrivende, som er afhængige af, at deres kunder let kan handle hos dem.
Folkeskolerne: Skoler i Gladsaxe bliver drevet på en måde, hvor hele 25,5 % af børnene i dag bliver sat på en privatskole. Men magthaverne i kommunen har ikke taget noget initiativ til at undersøge, hvorfor de gør det, endsige lave om på modellen for, hvordan kommunens folkeskoler leverer læring. Faktum er, at forældrenes mening bliver regnet for underordnet, når emnet diskuteres.