Med Gladsaxestrategien vil vi give borgerne mere indflydelse på, hvordan Gladsaxe Kommune agerer i væsentlige spørgsmål. Der skal afholdes vejledende borgerafstemninger, når der skal træffes store beslutninger.
Med Gladsaxestrategien vil vi give borgerne mere indflydelse på, hvordan Gladsaxe Kommune agerer i væsentlige spørgsmål. Der skal afholdes vejledende borgerafstemninger, når der skal træffes store beslutninger.
Dansk Folkeparti arbejder for at borgerne skal have en mere afgørende stemme i væsentlige beslutninger i Gladsaxe Kommune. Dermed sikres det, at kommunens udvikling afspejler borgernes ægte ønsker og behov. Vi har de seneste år set en kedelig tendens til, at systemet bliver sat før borgerne.
Vi ser det som et skridt væk fra behandlersamfundet, hvor stat og myndigheder bestemmer for borgerne. Med Gladsaxestrategien bliver borgerne mere aktive deltagere i samfundet, og de skal også kunne deltage på den måde, at de selv bliver mere direkte inddraget i større beslutninger i kommunen.
Borgerne i Gladsaxe burde kunne forhindre, at politikerne engagerer kommunen i dyre millionprojekter, som borgerne ikke frivilligt ville bruge penge på. Som lovgivningen er i dag, kan borgerafstemninger kun være vejledende. Der er dog det smuthul, at partierne i byrådet naturligvis kan love borgerne at stemme i overensstemmelse med en vejledende borgerafstemning. Det kan partierne melde ud før afstemningerne.
Gladsaxestrategien sigter efter, at Gladsaxe skal være foregangskommune for mere direkte nærdemokrati. Gladsaxe skal være den kommune, hvor borgerne aktivt får lov til at stemme, også så det bliver tydeligere, hvis byrådet gentagne gange går mod borgernes ønsker.
I dag bliver borgerne inddraget med høringer, når reglerne dikterer, at der skal afholdes høringer. Desværre har det ofte vist sig, at det er høringer, hvor magthaverne ikke hører efter. Det er ligegyldigt, hvor gode argumenter borgerne fremsætter, eller hvor voldsomt de protesterer. Magthavernes idéer bliver brutalt implementeret uden at tage noget som helst hensyn til de berørte naboer.
Mere nærdemokrati er et løfte, vi går til kommunalvalg på i Gladsaxe i 2029.
Læs de enkelte emner
Borgerafstemninger hver gang der er høring
Gladsaxestrategien vil levere bedre borgerdemokrati ved at implementere vejledende borgerafstemninger, hver gang der er høringer. Det betyder fx, at en flytning eller lukning af en skole eller større trafikændringer skal til lokal afstemning blandt de borgere i det lokalområde, der er påvirket af det.
Læs emnetDigitalt nærdemokrati
Internettet har for længst ændret vores levevis, og det bør også kunne se på den demokratiske praksis i vores kommune. Mange af os bruger vores telefoner over 50 gange om dagen(!).
Læs emnetDet er magtmisbrug, når magthaverne ikke hører efter til høringer…
Der er desværre mange eksempler på, at magthaverne sætter sig selv og systemet før borgerne. Der afholdes høringer, men magthaverne hører ikke efter. For blot at nævne nogle af de mere grelle eksempler:
Læs emnet