Det gode liv i Gladsaxe begynder med, at vi passer på vores grønne områder. Det er de åbne plæner, parkerne og de små oaser mellem boligblokkene, der giver folk ro og åndehuller i hverdagen.
Det gode liv i Gladsaxe begynder med, at vi passer på vores grønne områder. Det er de åbne plæner, parkerne og de små oaser mellem boligblokkene, der giver folk ro og åndehuller i hverdagen.
Når kommunen fx svigter på ukrudtsbekæmpelse eller lader hærværk og graffiti stå uden konsekvens, så forfalder miljøet omkring os, og trygheden forsvinder. Vi skal sikre en effektiv og økonomisk fornuftig drift, hvor ukrudt bliver fjernet, og hvor der slås hårdt ned på dem, der ødelægger fællesskabets ejendom. Det er ikke kun et spørgsmål om forskønnelse, men om respekt for de borgere, der betaler for, at Gladsaxe kan være en pæn og tryg kommune.
Stop fortætningen
Gladsaxe er fuldt udbygget, og det er en styrke, ikke en svaghed. Hvis vi tillader stadig flere lejlighedskomplekser, presses både trafikken, de grønne arealer og naboernes livskvalitet. Fortætning er et pænt ord for at klemme folk sammen som sild i en tønde. Vi skal stå fast på, at bebyggelsesprocenten på 50 kun må overskrides, hvis der er ganske særlige forhold, som taler for det. Ellers ender vi med et Gladsaxe, hvor
grønne pletter forsvinder, og hvor børnene ikke længere har steder at lege. Her er det vigtigt at huske på pejlemærke 4, som sikrer, at borgerne bliver hørt via afstemning, før kommunen kan igangsætte store byggerier.
Hvis der undtagelsesvist skal bygges mere, skal det ske med omtanke. Vi skal ikke have flere prestigeprojekter eller svanemærkede byggerier, der er lavet med byggeaffald. Vi har i stedet brug for ungdomsboliger, så de unge kan flytte hjemmefra uden at forlade kommunen, og vi har brug for seniorbofællesskaber, hvor folk kan blive i deres nærmiljø, når de ikke længere kan klare trapperne i parcelhuset.