Når det kommer til et byggeri i kasse 2, som bliver dyrere end forventet, så må andre anlægsudgifter længere nede på listen simpelthen udgå. Fx skal underskuddet på anlæggelsen af en padelbane findes ved at aflyse andre anlægsudgifter længere nede på listen.
Når det kommer til et byggeri i kasse 2, som bliver dyrere end forventet, så må andre anlægsudgifter længere nede på listen simpelthen udgå. Fx skal underskuddet på anlæggelsen af en padelbane findes ved at aflyse andre anlægsudgifter længere nede på listen.
Hovedprincippet for økonomistyringen er, at prioriteringen i hver kasse fastlægges, når budgettet bliver lagt. Borgerne og politikerne ved således allerede, at ting længere nede på listen, fx anlægsprojekter med lavere prioritet, muligvis udgår, hvis der af uforudsete grunde mangler penge højere oppe på listen. De ting, der udgår, må så genprioriteres det efterfølgende år, hvor man igen tager stilling til, hvad der er det vigtigste i Gladsaxe.
Det er en selvregulerende og mere gennemsigtig måde at styre økonomien på. Man sætter automatisk tæring efter næring i hver kasse. Det giver en ny form for ansvarlighed i et land og en kommune, hvor det ellers er helt normalt, at anlægsprojekter bliver meget dyrere end aftalt. Så er det ellers uklart, hvor nedprioriteringen fandt sted.
Det så vi helt konkret i 2024, da massive forringelser ramte de almindelige børn og unge i Gladsaxe, fordi der pludselig skulle spares 53,8 mio. på velfærdsydelser, så de kunne flyttes til skolerne. Resultatet blev, at borgerne betalte det samme i skat, men blot fik mindre. Magthaverne i Gladsaxe kaldte det “at ryste posen” og “at omprioritere”, mens de brugte de mange millioner på et socialt eksperiment med såkaldt “co-teaching” (dobbeltlærer) i folkeskolerne.