Gladsaxe Kommune skal tage mere kontrol over anvisningsretten til boliger i Gladsaxe, for Gladsaxe skal ikke have boligområder med et flertal af fremmede.
Gladsaxe Kommune skal tage mere kontrol over anvisningsretten til boliger i Gladsaxe, for Gladsaxe skal ikke have boligområder med et flertal af fremmede.
I både Høje Gladsaxe og Værebroparken er beboersammensætningen blevet skæv. I Høje Gladsaxe er det fx sådan, at etniske danskere er i undertal og mange danske beboere er ældre. I nær fremtid bliver danskerne således stille og roligt skiftet ud, medmindre kommunen sætter markant ind.
Den demografiske skævhed rammer også vuggestuer, børnehaver og skolerne. Fx kan vi se Skovbrynet Skole i Værebroparken, som i vidt omfang bliver fravalgt af danskerne, for de vil ikke sætte deres børn på en skole, der er præget af indvandring og forskellige ideologiske strømninger, der gør det svært at opfatte skolen som 100 pct dansk.
Det er uacceptabelt, at Gladsaxe Kommune er på vej til at få boligområder, hvor danske værdier og normer ikke rigtig spiller nogen afgørende rolle. Den udvikling skal Gladsaxe Kommune stoppe. Det skal ske ved, at danskere i videst muligt omfang, inden for gældende regler, får fortrinsret til boliger i de områder, hvor problemet er tydeligt.
Ifølge almenboligloven § 59, stk. 1–2, er grænsen for kommunens anvisningsret sat til 25 pct., og det skal Gladsaxe Kommune udnytte fuldt ud. Samtidig kan der indledes forhandlinger om at få indflydelse på mere end det i rammeaftaler med boligselskaberne 2 . Det kan konkret ske ved, at boligselskaberne vælger de samme kriterier som kommunen. Det skal Gladsaxe Kommune tage initiativ til.