I Gladsaxe betragter vi integration som et personligt ansvar, ikke som en kommunal opgave. Desværre er integrationsloven vedtaget i Folketinget, så kommuner kan ikke fravælge at have integrationsaktiviteter.
I Gladsaxe betragter vi integration som et personligt ansvar, ikke som en kommunal opgave. Desværre er integrationsloven vedtaget i Folketinget, så kommuner kan ikke fravælge at have integrationsaktiviteter.
Løsningen er, at Gladsaxe kun tilbyder det, vi skal, og ikke mere. Gladsaxe Kommune skal overholde integrationsloven ved at tilbyde den lovpligtige minimumsindsats uden at iværksætte særskilte integrationsprojekter.
Gladsaxe vil således tildele et lovpligtigt integrationsprogram til de borgere, som er omfattet af loven. Det indeholder: a) standardiseret danskundervisning leveret af eksterne udbydere og b) beskæftigelsesrettede aktiviteter gennem jobcentret. Der indgås en standard-integrationskontrakt med mål, og kun de lovpligtige opfølgningssamtaler afholdes.
Herefter er det de nye borgeres eget ansvar at få det bedste ud af det. De danskere, der har lyst til det, kan selv give mere. Det kan foregå gennem frivillige organisationer, men det er ikke et kommunalt anliggende. Eventuelle sanktioner ved udeblivelse fra undervisning eller tilbud håndhæves konsekvent og uden undtagelser.
Integration skal således betragtes som den enkeltes ansvar. De borgere i Gladsaxe, som simpelthen ikke kan eller vil tilpasse sig de danske normer og værdier, skal kommunen arbejde aktivt for at få repatrieret. Repatriering betyder, at de bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland eller til deres egen kultur.