Gladsaxe Kommune skal skabe fundamentet for, at familielivet kan trives, så børn oplever tryghed og nærhed i opvæksten. Vi ønsker at skabe stærke rammer for forældreskab og børns trivsel og udvikling.
Gladsaxe Kommune skal skabe fundamentet for, at familielivet kan trives, så børn oplever tryghed og nærhed i opvæksten. Vi ønsker at skabe stærke rammer for forældreskab og børns trivsel og udvikling. Familien med mor, far og børn er det historiske udgangspunkt for det danske samfund, og derfor er familien i alle dens former samfundets vigtigste institution.
Det er derfor en prioritet, at kommunens institutioner og tilbud skaber balance mellem arbejdsliv og familieliv, så børn kan vokse op i trygge omgivelser med nærvær, tydelige voksne og stabile rammer.
Stærke rammer for familielivet er en mærkesag for os hen mod kommunalvalget i Gladsaxe i 2029.
Pengene følger barnet
Muligheden for, at familier selv kan vælge pasningsform, skal styrkes. Det er familien, der selv ved, hvad der passer til sin hverdag og sine værdier. Det kan være institution, pasning i privat regi, hjemmepasning eller støtte til bedsteforældre som godkendte pasningspersoner. Kommunen bør arbejde for, at hjemmepasningsordninger og tilskud til privat pasning administreres uden unødigt bureaukrati og med respekt for forældrenes personlige valg.