Gladsaxestrategien forsøger at placere mennesket før systemet. Men i Danmark er der mange regler, som kommuner skal overholde.
Gladsaxestrategien forsøger at placere mennesket før systemet. Men i Danmark er der mange regler, som kommuner skal overholde. Alligevel er udgangspunktet, at hjælpen skal være tæt på hverdagen, enkel at modtage og målbar i resultaterne. De, der kan, skal i arbejde. De, der ikke kan, skal have hurtig og målrettet hjælp, så det sikres, at skatteborgernes penge bruges på indsatser, der virker.
Kontanthjælp er et sikkerhedsnet, ikke en livsstil
I Gladsaxe Kommune står det store flertal op om morgenen, pendler i bil, på cykel eller med offentlig transport og betaler deres skat og tager ansvar for deres familier. Men alle kan blive ramt af arbejdsløshed, hvis en virksomhed lukker, eller man bliver ramt af en sparerunde.
De borgere har krav på, at rådhuset står på deres side og ikke bliver oplevet som en nævenyttig modstander. Borgere, der falder ud af arbejdsmarkedet, skal have hjælp til at komme i arbejde så hurtigt som muligt.
Kontanthjælp skal være midlertidig og målrettet, med klare krav om at stå til rådighed, møde op, lære ordentligt dansk (hvis det er et problem) og tage de job, der er. Arbejde skal altid kunne mærkes i husholdningsbudgettet, også efter skat, ellers undergraver vi lysten til at yde.
Samtidig skal Gladsaxe slå hårdt ned på socialt bedrageri i form af passiv forsørgelse, fx over for personer, der i realiteten fravælger at arbejde, selv om de godt kunne. I Gladsaxe skal hjælp og pligt følges ad, og indsats skal belønnes.
Gladsaxe har stærke virksomheder fra håndværk, logistik og våbenproduktion til life science, og netop dér skal kommunen være synlig. Jobcentret skal væk fra skrivebordsøvelser, hvor borgere møder op til møder, der ikke føles konstruktive, men blot kontrollerende.
Der skal afholdes færre meningsløse CV-kurser, flere virksomhedsforløb, lærlingepladser og korte, målrettede opkvalificeringer, der giver rigtige lønsedler.
Alle borgergrupper skal derfor, uanset baggrund, mødes med tydelige krav om at bidrage til samfundet i det omfang, det er muligt. Borgere, der ikke har dansk baggrund, skal også hurtigt i job, så de lærer hverdagsdansk, og vi skal have brudt alle de mønstre, der skaber parallelsamfund, fx på grund af sexisme, der holder kvinder i hjemmet. Modtagelse af offentlige ydelser forudsætter altid deltagelse i relevante beskæftigelsesrettede tilbud, herunder danskundervisning og samfundsforståelse, hvor loven foreskriver det.
Udsatte borgere
Psykisk syge, hjemløse og andre udsatte borgere må ikke forsvinde i systemet. De kan have meget svært selv at navigere i systemet, der er bygget op om meget rigide regler. Det skal prioriteres, at tilbud som bostøtte, boliger og socialrådgivning bliver leveret på en måde, hvor modtagerne oplever, at der bliver lyttet, ikke talt hen over hovedet på dem. Det stiller skærpede krav til sagsbehandlingen.
Fx skal mennesker, der gennemlever en psykisk krise, ikke være kastebolde mellem forskellige afdelinger og kontorer. Der skal være et sted at henvende sig og en personlig ansvarlig, der sikrer, at hjælpen finder vej til den udsatte. Fx bør akut psykologhjælp, rusmiddelbehandling og socialrådgivning kunne kobles sammen, så borgeren ikke tabes mellem to stole.
Borgere, der har alvorlige problemer, har fx ikke energien til at skulle navigere mellem flere medarbejdere og afdelinger. Behandling udløser krav om fremmøde, og der følges op hver uge i starten. Når misbrug er i spil, er bolig, job og behandling helt centrale, for alting bliver værre, hvis bare en af de ting ikke er på plads.