Gladsaxe Kommune må aldrig stå som afsender på falsk velfærd. ‘Falsk velfærd’ er, når kommunen eller staten opkræver betaling for serviceydelser, der ikke bliver leveret, eller som bliver leveret med den gale kvalitet eller på det gale tidspunkt.
Gladsaxe Kommune må aldrig stå som afsender på falsk velfærd. ‘Falsk velfærd’ er, når kommunen eller staten opkræver betaling for serviceydelser, der ikke bliver leveret, eller som bliver leveret med den gale kvalitet eller på det gale tidspunkt.
En ting er, at der ikke er tale om ægte velfærd; noget andet er, at det er et brud på selve samfundskontrakten. Det er den uformelle kontrakt, der betyder, at borgerne har accepteret at afgive en del af deres frihed (fx ikke at tage loven i egen hånd, betale skat, følge regler m.m.). Til gengæld har staten forpligtet sig til at beskytte borgernes liv, frihed og ejendom, sikre retssikkerhed og levere basale samfundsgoder.
Vi kommer desværre til at kæmpe med falsk velfærd i fremtiden, for det er også noget, der udspringer af det nationale niveau og også i regionerne.
I Gladsaxe har vi konkret set, at ældre, der har betalt skat hele livet, ikke kan få den hjemmehjælp, de har brug for, når de er gået på pension og har brug for hjælp. De får besked på at købe en robotstøvsuger, selv om de gennem et langt arbejdsliv har betalt til systemet.
Et andet eksempel på falsk velfærd ses i Gladsaxe, når forældre får besked på, at det er bedst, hvis de kan hente deres børn tidligt i børnehaven, fordi der mangler personale. Men forældrene betaler for børnepasning, der ikke bliver leveret, og pengene er opkrævet, men bliver ikke sendt retur, selv om forældrene henter tidligt.
Man kan også argumentere for, at det er falsk velfærd, når folkeskolen i Gladsaxe er indrettet sådan, at forældrene til 25 pct. af børnene vælger at købe sig en plads på en privatskole i stedet. Det var selvsagt ikke meningen, at kvaliteten af skolerne skulle få så mange til at søge væk.
Et sidste eksempel på falsk velfærd er, når kommunen underdriver prisen på projekter og så leverer dem til en eksorbitant overpris. Det har vi fx set med etableringen af padeltennisbanerne ved Høje Gladsaxe. Her var kommunen tre år om at levere tre padeltennisbaner, som burde leveres på 6 mdr., og det endte også med, at kommunen betalte 5 mio. for dem, selv om de burde koste ca. 1,5 mio. Det er falsk velfærd, for borgerne mister
mange millioner på den måde. Det er penge lige ud af fællesskassen.