Prioriteret budgettering vil også være en effektiv modgift mod etableringen af ‘velfærdsgæld’. Velfærdsgæld er den økonomiske belastning, der opstår, når magthaverne ikke formår at finansiere deres nuværende og fremtidige velfærdsforpligtelser.

Velfærdsgæld ses, når der fx er alt for mange huller i vejene og fortovene, eller når skoler pludselig er meget slidte. Det betyder typisk, at magthaverne har fravalgt at betale for vedligehold, fordi de har brugt pengene på andre ting inden for servicerammen. Det svarer til at udskyde at sende sin bil til service. Det kan i sidste ende blive meget dyrere.
Det er også uærligt på den måde, at borgerne typisk tror, at de har betalt til vedligehold, for kommunen opkræver skat, selv om pengene så går til alt muligt andet. Det er noget lidt andet end falsk velfærd, men de to begreber hænger ofte sammen.
Vi skal ikke have velfærdsgæld i Gladsaxe, for det er at skubbe problemerne foran sig. Det skaber et unødigt pres på borgerne og på fremtidige generationer, fordi de potentielt set arver en masse økonomiske problemer. Gladsaxe skal ikke udsætte nødvendige investeringer eller vente med ændringer af arbejdspraksis, som kan skabe øget velfærdsgæld.