I dag vedligeholder Gladsaxe desværre ikke noget ægte overblik over kvaliteten af børnehaverne i Gladsaxe, som er let tilgængeligt for borgerne.
I dag vedligeholder Gladsaxe desværre ikke noget ægte overblik over kvaliteten af børnehaverne i Gladsaxe, som er let tilgængeligt for borgerne. Der foretages kun anmeldte tilsyn i alle dagtilbud (kommunale, selvejende og private) cirka hvert andet år. Nationale VIVE-undersøgelser af kvaliteten i børnehaver viser desværre, at den kan være meget svingende fra kommune til kommune.
Fremadrettet skal Gladsaxe Kommune naturligvis sikre, at der kommer åbenhed om kvaliteten i Gladsaxe, og formidle resultaterne, så det er tydeligt for borgerne, hvordan det står til. Ambitionen er, at børnehaverne i Gladsaxe skal være blandt de bedste i Danmark.
I dag er det fx et problem, at minimumsnormeringer i Gladsaxe, som skulle sikre, at der ikke er for mange børn pr. pædagog, beregnes, så tallene også inkluderer personale, der ikke passer børn.
Strategien for Gladsaxe Kommune skal være at sikre en normering, der sikrer en uddannet pædagog per fem børn. Det vil være et markant løft af kvaliteten, og det vil flytte Gladsaxe Kommune op blandt de bedste i landet. Men allervigtigst vil det gavne børns trivsel og læring.
Konkrete tiltag for børnehaver:
-
Fokus på læring gennem leg: Vi tror på, at leg er børnenes vigtigste redskab for læring i børnehaverne. Derfor vil vi sikre, at alle børnehaver i Gladsaxe prioriterer læring gennem leg.
-
Sproglig stimulering og kommunikation: Børnehaverne i Gladsaxe skal vedvarende føre en målrettet indsats for sproglig stimulering gennem dialog, højtlæsning, rim og lege, som understøtter børnenes sproglige udvikling.
-
Styrkelse af motorisk udvikling og sundhed: Børn har krav på motorisk udvikling fremmet ved daglig fysisk aktivitet i form af leg, sport, dans og generel bevægelse. Vi vil sikre, at børnehaverne får store moderne legepladser, klatrevægge og indendørs faciliteter, der aktivt motiverer bevægelse.
-
Forberedelse til skolestart: Vi vil sikre, at børnehaverne har klare strategier for at forberede børnene på overgangen til skole. Fokus skal ikke være på besparelser, hvor man flytter børnene over på skolerne tidligere, men på, hvad der sikrer størst mulig skolemodenhed for flest mulige børn.
-
Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med børnehaver. Derfor skal der indføres uanmeldte tilsyn og smileyordning.