2.4 Seniortrivsel og ældrepleje af høj kvalitet!

Et værdigt ældreliv i hjemmet, på plejehjem og i bofællesskaber

De fleste danskere ønsker at blive i deres eget hjem så længe som muligt, og det skal systemet indrettes efter. Derfor skal hjemmehjælpen i Gladsaxe altid være kompetent og næstekærlig.

Hvis vi skal lykkes, kræver det mere fast personale, mindre bureaukrati og ressourcer nok til, at hjælpen ikke bliver forhastet. Det skal desuden sikres, at alle borgere over 80 år med behov for det, får tilbudt et nødkald i Gladsaxe.

Hjemmet: Det skal sikres, at borgere i eget hjem kan få den rette støtte til at klare hverdagen. Det betyder, at kommunen skal levere hjemmehjælp med høj kvalitet, respekt og tid til omsorg. Personalet skal have tid til at yde en omsorgsfuld service, hvor den menneskelige kontakt er i fokus.

I Gladsaxe skal alle, der er visiteret til rengøring, også have tilbudt en årlig forårsrengøring, hvis de ønsker det. Og Gladsaxe Kommune må ikke ende med at være den kommune, hvor borgere, der har brug for hjælp til støvsugning, blot får besked på at købe en robotstøvsuger! Borgerne i Gladsaxe skal have kvalitetsvelfærd!

Plejehjemmet: Plejehjemsbeboere skal ikke bare passes, parkeres eller opbevares. De skal leve livet! Derfor skal det sikres, at der er aktiviteter, udflugter, vin til maden og hyggelige tv-aftener m.m. Plejehjemmene i Gladsaxe skal desuden leve op til danske traditioner, og der skal være fokus på mad, personlig hygiejne, ordentlig rengøring, social trivsel og nærvær.

Seniorbofællesskaber giver en sund alderdom med sociale relationer. Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti, at der etableres seniorbofællesskaber som et tilbud til de ældre, som ønsker det. Bofællesskaber styrker trivslen og forhindrer ensomhed. Det er aldrig for sent i livet at få nye venner! Vi skal fremme seniorbofællesskaber!

Aktivitetscentre: Endelig skal alle raske og rørige ældre have adgang til aktivitetscentre og kulturelle tilbud, der holder kroppen i gang og sindet sundt.

Mere uddannet personale med øget faglig stolthed

Omsorgspersonalet er hjerteblodet i vores system til pleje af de ældre. Men det er desværre et stort problem, at omsorgspersonalet i dag ikke får den nødvendige respekt og de vilkår, der gør, at deres arbejde bliver meningsfyldt.

I dag kan yngre medarbejdere, der har søgt branchen, fordi de vil arbejde med mennesker og hjælpe dem, opleve, at de faktisk ikke har muligheden for at hjælpe for alvor, fordi hverdagen er indrettet efter regneark og regler og næsten kører efter et stopur.

Gladsaxe har en stor mulighed, som alt for få har benyttet sig af: Vi har SOSU H, Social- og Sundhedsskolen i Gladsaxe ¹² . Gladsaxe Kommune skal arbejde for et langt stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem kommunen og SOSU H.

Det skal sikres, at de medarbejdere, der allerede arbejder i Gladsaxe, men endnu ikke har papir på deres kunnen, får mulighed for at tage en hurtigeksamen. Deres erfaring skal anerkendes, og de skal have en reel mulighed for at få en SOSU-titel hurtigere, fordi de har praksisbaseret erfaring.

Det skal foregå i et strategisk partnerskab med SOSU H, hvor vi udvikler og afprøver nye, innovative undervisningsformer, der både kan få flere til at vælge faget og blive i det, men som også hurtigere kan resultere i uddannet personale.

Det kan fx foregå i praksisnære forløb, hvor ældreplejens virkelighed kobles direkte til undervisningen. Der kan også oprettes plejehjemsforløb, hvor elever arbejder fast i teams med erfarne medarbejdere og oplever, at deres indsats gør en forskel. Gladsaxe Kommune skal tage et klart medansvar og investere i, at uddannelse bliver attraktiv og relevant. Fx kan man sætte elevlønnen op, og vejlederne kan også få et højere tillæg for at dele deres viden.

Mindre bureaukrati, mere mening!

I Gladsaxe skal det forhindres, at meningsløshed breder sig blandt de ansatte, fordi de ikke har tid til at bruge deres faglighed på grund af administration. Der skal være tid til nærvær, samtaler og generel trivsel. Personalet skal fx kunne drikke en kop kaffe og udvise interesse for, hvordan de ældre har det.

Det er essentielt, at de ansatte i ældreplejen skal have mere frihed til at bruge deres faglighed. Kravene til dokumentation skal, hvor det er muligt, nedsættes. Og så skal det sikres, at dokumentation og tilfredshedsmålinger har et format, som de ældre og deres pårørende mener giver mening og skaber værdifulde indsigter.

Generelt skal tiden bruges på borgerne og ikke på skemaer og skriftligt arbejde til Sundhedsstyrelsen eller andre administrative enheder, for omsorg er mere værd for de ældre end papirarbejde. Det betyder også, at Gladsaxe Kommune undtagelsesvist, fx i perioder med svær personalemangel, nedsætter alle krav om dokumentation, så tiden i stedet går med pleje.

Der skal lyttes til fagpersonerne og i videst muligt omfang lades dem bestemme, hvordan de leverer service. De skal have øgede muligheder for at sætte rammerne for, hvordan service bliver leveret i samarbejde med de ældre. Evalueringer foretaget af de ældre og deres pårørende, hvis de ældre ønsker det, må afgøre, om resultaterne er tilfredsstillende.

Et loft over ledere og administrativt personale

I Gladsaxe Kommune skal der sættes et loft over, hvor mange ledere og administrative medarbejdere der må være per plejehjemsbeboer på plejehjemmene i Gladsaxe. Indrømmet, det er juridisk kompliceret, men der skal findes en løsning, for ressourcerne skal primært bruges på de medarbejdere, der faktisk hjælper de ældre.

Det er ikke papirnussere, der skal fylde hele etager på vores plejehjem. Det er empatisk, fagligt personale, der med hjerte, hænder og faglighed kan levere den omsorg, der er brug for. Pengene skal i videst muligt omfang bruges på borgernær service, ikke på skemaer og administration.

I Gladsaxe skal der ikke indføres yderligere byrder for medarbejderne. Gladsaxe skal gå forrest i at sikre, at arbejdsgange automatisk indrettes, så de er selvdokumenterende i alle de situationer, hvor det er muligt.

Konkrete indsatser for seniortrivsel og ældrepleje

1. Personalenormering: Der skal være en 4:1-ratio i plejen, hvis Gladsaxe skal være blandt de bedste målt på normering. Samtidig skal der indføres et loft, der begrænser antallet af ledere og administrativt personale per beboer.

2. Fast personale: De ældre skal tilgodeses med kendte ansigter. Det er ikke rimeligt, at man hele tiden skal tage stilling til nye mennesker, når man skal have hjælp. Det er hverken rimeligt, at de ældre hele tiden skal forholde sig til nye ansatte, eller at de ansatte aldrig får mulighed for at opbygge dybere relationer med de ældre.

3. Tydelige sproglige krav: Alle i ældreplejen skal kunne tale tydeligt dansk, så ældre uden problemer kan forstå, hvad der bliver sagt. Det skaber utryghed og misforståelser, når dansk ikke er godt nok. Og det er urimeligt, når seniorer bebyrdes med, at personalet taler gebrokkent.

4. Tilfredshedsundersøgelser: De ældres tilfredshed måles halvårligt med et simpelt spørgeskema og tablets. Det er kommunen, der har ansvaret for den opgave.

5. Mere uddannet personale: Mesterlæremodel for SOSU-elever med mere attraktiv elevløn og højere tillæg til vejledere. Og hurtigeksamen for erfarne ufaglærte, så de hurtigere kan blive SOSU’er.

6. Mad med mening: Når man ikke længere selv kan magte at lave mad, skal man kunne være sikker på, at madordninger leverer ordentlig mad. Måltiderne er nogle af dagens højdepunkter, og derfor skal maden naturligvis smage godt, se indbydende ud og afspejle danske madtraditioner. Både madudbringning og plejehjem skal tilbyde måltider, der vækker appetit og giver glæde i hverdagen. Maden behøver ikke være økologisk, for de fleste ældre vil hellere have tre almindelige frikadeller end to økologiske.

7. Sikring af midler: I Gladsaxe Kommune skal alle statslige midler til ældreområdet gå ubeskåret til formålet. Det skal aldrig være muligt at kanalisere penge beregnet til ældre ind i en kommunal kasse, hvor de så forsvinder i generelle udgifter.

8. Ensomhedspolitik: Ensomhed skal bekæmpes med en aktiv indsats og møder på tværs af generationer. Det skal foregå med lokale tilbud, hvor sociale situationer naturligt opstår, og ved at åbne døre mellem generationerne.

9. Velfærdsteknologi: Det er klogt at anvende velfærdsteknologi, når både fagpersoner og borgere er enige om, at det er en god løsning. Men det skal foregå på en ordentlig måde. De ældre og deres pårørende, hvis de ældre ønsker det, skal være med til at vurdere løsningerne.

10. Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med instituionerne i Gladsaxe. Derfor skal der indføres kontrol med uanmeldte tilsyn og smileyordning.