Spring til indhold
Pejlemærke 2 · Kernevelfærd

2.1 Vuggestuer af høj kvalitet

Vuggestuer er afgørende for børns trivsel, udvikling og fremtidige læring, og derfor skal vi prioritere de bedste rammer for vores yngste borgere. Vuggestuerne er også afgørende for forældrenes trivsel og tryghed.

Kort fortalt

Når forældre afleverer deres børn til pasning, skal de føle sig trygge, fordi de ved, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres for at sikre deres børns sunde udvikling. Forældre skal vide, at deres børn har det godt og bliver passet af professionelle medarbejdere.

Det er svært at få et ægte overblik over kvaliteten af vuggestuerne i Gladsaxe. Men flere nationale undersøgelser 5 viser desværre, at kvaliteten generelt set nationalt ikke er god nok i vuggestuerne. Gladsaxe Kommune skal sikre, at der kommer åbenhed om kvaliteten i Gladsaxe, så det er tydeligt for borgerne, hvordan det står til. Ambitionen er, at vuggestuerne i Gladsaxe skal være blandt de bedste i Danmark.

Konkrete tiltag for vuggestuer:

  1. Små børnegrupper og høj normering: Vi arbejder for, at der maksimalt er 2,5 børn pr. voksen for at sikre tryghed og høj kvalitet i omsorgen.

  2. Fokus på pædagogisk kvalitet: Personalet skal være veluddannet og løbende have adgang til efteruddannelse og kompetenceudvikling, så vi sikrer, at der er fokus på pædagogiske principper, der fremmer børnenes sprogudvikling, sociale kompetencer og motoriske færdigheder.

  3. Sund og nærende kost: Alle vuggestuer i Gladsaxe skal tilbyde sund, nærende og varieret dansk kost, der understøtter børnenes sundhed og velvære.

  4. Dansk kultur og danske traditioner: Vuggestuer i Gladsaxe skal indgå i aktiviteter, der styrker børnenes forståelse for dansk kultur, værdier, sæder og skikke. Der skal kun afholdes danske højtider i Gladsaxes institutioner.

  5. Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med vuggestuer. Derfor skal der indføres en ordning med uanmeldte tilsyn og smileyordning.