2.3 Skoler af høj kvalitet | Gladsaxestrategien

Kort fortalt

Der er for meget uro og for lidt konsekvens i folkeskolen. Når børn og lærere udsættes for vold eller mobning, og de ansvarlige elever kan fortsætte uden reelle følger, er det urimeligt. Det signalerer, at respekt ikke længere er en forudsætning for fællesskabet.

Mand med skilte om faglighed og tryg skolegang — Budskabet er klart: Børn har ret til en tryg skolegang med faglighed i fokus.

Hvis folkeskolen skal være tryg, må vi insistere på disciplin og tydelige rammer. Uden orden mister vi både de elever, der vil lære, og de lærere, der skal undervise uden frygt. Det skylder vi de forældre, som hver dag sender deres børn i skole i tillid til, at undervisningen foregår i trygge omgivelser.

Folkeskolens formål er hverken opbevaring eller underholdning af eleverne. Formålet er læring. Med Gladsaxe-strategien vil Dansk Folkeparti øge den faglige kvalitet, så den enkelte elevs færdigheder styrkes, og så skolerne i Gladsaxe er blandt de bedste i Danmark til at lære eleverne at læse, regne, skrive, tale engelsk og forstå historie og dansk kultur.

I dag er skolerne i Gladsaxe sat til at løse alt for mange problemer. Det gør det svært at få succes. Når skolelæreren skal være både lærer, pædagog, socialrådgiver og politimand, bliver kerneydelsen, læring, nedprioriteret.

Den seneste ekstra ting, der er dumpet ned på skolernes opgaveliste, er fx madordninger. Men det er ikke skolens opgave også at sørge for mad, rent tøj eller spidsede blyanter. Det er forældrenes opgave, for folkeskolerne i Gladsaxe skal holde fokus på læring.

Er det en “folkeskole”, hvis 25 pct. ikke er med…?

I Gladsaxe sætter forældrene 25,5 pct. af børnene i privatskole ⁶ , men politikerne og kommunen fravælger at undersøge, hvorfor det er sådan. De lytter faktisk ikke til forældrene. Men realiteten er, at flere og flere mener, at Gladsaxes skolevæsen er utilstrækkeligt.

I fremtiden skal det være tydeligt, hvordan det går på folkeskolerne. I dag kan forældre fx kun se, hvad slutresultatet samlet set er på skolerne ved 9. klasses afgangsprøve.

Tallene for 2023 ser således ud: Mørkhøj Skole: 6,5, Buddinge Skole: 6,6, Skovbrynet Skole: 6,7, Gladsaxe Skole: 7,4, Enghavegård Skole: 7,7, Vadgård Skole: 7,8, Søborg Skole: 7,8, Grønnemose Skole: 7,9, Stengård Skole: 8,0 og Bagsværd Skole: 8,0. Til sammenligning er gennemsnittet på privatskolen Bagsværd Kostskole hele 8,9 ⁷ .

Man skal huske, at der er mange forskellige forhold, der spiller ind på resultaterne, fx er der forskel på, hvor undervisningsparate eleverne er på tværs af folke- og privatskoler. Kulturen på de enkelte skoler spiller også ind på, hvordan der bliver leveret undervisning og fx på, hvordan skolen stiller krav til dens leverancer.

Desværre er der også relativ lav trivsel på kommunens skoler, hvor ca. 30-40 pct. af eleverne i 0., 4. og 8. klasse ikke oplever trivsel ⁸ . Det er et voldsomt tal.

Endelig er der børn, der ryger helt ud af systemet. 7 pct. af eleverne, der forlader folkeskolen i Gladsaxe, kan ikke opnå mindst 02 i dansk og matematik i 9. klasse. Det ødelægger i høj grad deres fremtidsmuligheder.

Det går med andre ord slet ikke så godt, som det burde. Og en trist og ubekvem sandhed er, at børn har udsigt til en betydeligt lavere løn som voksne, hvis mere end 15 pct. af deres klassekammerater ikke har vestligt statsborgerskab ⁹ . Men det er tilfældet i flere klasser i Gladsaxe.

Status er, at Gladsaxe Kommune ikke har taget ægte ansvar for skolerne, og byrådet er rådvildt. Skoler, hvor det går dårligt, er i for høj grad overladt til sig selv. Et yderligere problem er, at det i vidt omfang er usynligt, hvordan det går på skolerne. Alt det skal ændres.

En skolestrategi der løfter kvaliteten på skolerne

Dansk Folkepartis strategi for folkeskolerne er en differentieret ressourcetildelingsmodel, der sikrer, at alle skoler i kommunen har de nødvendige forudsætninger for at løfte eleverne både fagligt og socialt. Modellen bygger på:

En åben og gennemsigtig kvalitetsopfølgning på alle skoler med lovligt indsamlede data om elevernes faglige udvikling og trivsel.
En særlig indsats til skoler, der står over for vedvarende udfordringer, herunder målrettet støtte, faglig sparring, efteruddannelse og tættere ledelsesmæssig opfølgning.
Mulighed for øget lokal beslutningskompetence på de skoler, der dokumenterer vedvarende forbedringer og høj kvalitet i undervisningen, forudsat at dette sker inden for folkeskolelovens rammer.

Formålet er at sikre rettidig støtte til de skoler, der har brug for det, samt fleksible rammer og mere frihed til dem, der er velfungerende.

Gladsaxe Kommune skal også sikre en let tilgængelig offentlig rapportering af skolernes kvalitetsdata, så forældre, politikere og borgere kan følge udviklingen. Det skal naturligvis være offentligt tilgængeligt ved et let opslag og formidles på mail direkte til forældrene.

Fra 2. klasse skal alle skoler derfor afholde korte tests i dansk og matematik hver anden måned. Det skal foregå som en kort del af den almindelige undervisning og forberede eleverne på, at de en dag skal til afgangseksamen.

Det betyder, at eleverne og deres forældre modtager en indikatorvurdering på 7-trinsskalaen. Testene er kun en indikator og kan danne grundlag for feedback og dialog mellem elev, lærer og forældre. Niveauet på klasseniveau skal også deles i fuldt anonymiseret form (sikkert og inden for lovens rammer).

Det skal ske, fordi forældre i Gladsaxe bør have krav på ægte gennemsigtighed, så de løbende kan se, hvordan læringen skrider frem. Det giver også mulighed for styrket skole-hjem-samarbejde og for at gribe tidligt ind med faglig støtte dér, hvor udviklingen stagnerer.

De systematiske målinger og rapporteringen skal give den gennemsigtighed, der er brug for, så kommunen kan gribe ind og hjælpe de skoler, klasser og lærere, som ikke kan levere rimelige resultater.

Her skal indikatorscorerne ses som et redskab til pædagogisk udvikling, ikke som en straf. Vi vil sikre, at ingen skole eller skoleleder står alene med udfordringer.

Kommunen som medspiller

Hvis en skole i Gladsaxe vedvarende har problemer med at løfte eleverne fagligt i dansk og matematik, skal kommunen gribe mere direkte ind. Her skal der arbejdes med en ordning, der leverer styrket kommunal understøttelse og ledelsestilsyn til skolerne. Det betyder, at kommunen sætter ind med ekstra ressourcer, tættere faglig opfølgning og skærpede krav til skolens ledelse på de skoler, hvor det kniber.

Kommunen kan fx følge undervisningen, analysere data og sikre, at handleplaner følges i tæt samarbejde med skoleledelsen. Det betyder ikke, at kommunen overtager den daglige drift, men at skolen i en periode arbejder under særlig opmærksomhed og faglig sparring fra centrale kommunale kræfter.

Med konkrete målinger (indikatorscorerne) og transparens, så vi bedre kan forholde os til virkeligheden, ændrer vi kulturen på skolerne til at handle om, hvor læring lykkes, og hvor den ikke gør. Vi får øje på mønstre på tværs af skolerne. Dermed skabes et databaseret udgangspunkt for samtaler om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. For der er næppe nogen, der har den endelige løsning på forhånd.

Differentieret læring, fordi ‘inklusion’ har slået fejl

‘Inklusion’ er den tilgang, hvor børn med diagnoser og børn med alvorlige sociale problemer placeres i de almindelige klasser med børn, der ikke har særlige udfordringer. Men inklusion har slået fejl.

Med Dansk Folkepartis Gladsaxe-strategi vil der blive leveret differentieret læring, hvor elever med udfordringer får reel hjælp. Det er urimeligt, når en eller to elever med udfordringer tager 90 pct. af lærerens opmærksomhed ¹⁰ , så resten af klassen lærer mindre.

Vi kan ikke blot se til, mens elever svigtes. Det er ikke rimeligt, at børn med udfordringer bliver tvunget ind i rollen som det svageste led i kæden. Ingen bliver bedre af den rolle. Børn med udfordringer skal naturligvis have professionel hjælp i specialklasser.

I Odense arbejder kommunen allerede med at etablere specialklasser, fx til elever, der er udadreagerende voldelige ¹¹ , men der er altså muligheder for at differentiere.

I Gladsaxe Kommune har inklusion haft store negative konsekvenser og fx ført til store nedprioriteringer af hele ungeområdet, som i dag næsten er aflyst. Det skyldes, at man fastholder inklusion. Det krævede mange penge til “co-teaching”, som cirka er et engelsk udtryk for dobbeltlærer. Man har ansat ekstra lærere, så den ene forsøger at sørge for ro og orden, mens den anden så underviser.

Konkrete indsatser for skolerne:

Den ambitiøse folkeskole: Der skal som en del af den almindelige undervisning være prøver hver anden måned fra 2. klasse og frem, så forældre kan se, hvordan det går med deres børn, barnets klasse og barnets skole som helhed. Resultaterne vil også gøre det muligt for kommunen bedre at hjælpe de skoler og klasser, hvor der er problemer. Hvis en skole ikke selv kan rette op, skal kommunen gribe mere direkte ind og hjælpe med at løse problemerne. Fra

2030 bliver der indført karakterkrav til ungdomsuddannelser (karakterkravet til STX og HHX bliver fx 6), her er det også vigtigt, at der er skærpet fokus på de enkelte skolers resultater.
Øget uddannelseskvalitet: For at folkeskolerne i Gladsaxe kan blive blandt de bedste i Danmark, når det gælder dansk, engelsk, historie og forståelsen af dansk kultur, er der brug for tværfagligt samarbejde på tværs af skolerne. Skolerne i Gladsaxe skal derfor samarbejde om at lave pensum og materialer i de vigtige fag. Det skal være materialer, der publiceres offentligt, så alle kan se dem (også andre kommuner kan i princippet anvende dem).
Mindre klasser: Der skal arbejdes hen imod, at der højst er 21 elever i en folkeskoleklasse i Gladsaxe. Mindre klasser gør det lettere at undervise og lettere for eleverne at lære. Justeringen skal fases ind over en årrække, så det kan foregå kontrolleret, uden drama og i et tempo, hvor skolerne og infrastrukturen kan følge med.
Folkeskolen planlægges efter flertallets behov: Folkeskolen er fundamentet for al uddannelse og skal tages ægte alvorligt. Det betyder, at skolerne får øget mulighed for at beskytte flertallets undervisning fra de elever, der ikke kan indgå i den. Elever, der ødelægger undervisningen, fordi de har udfordringer, skal modtage skræddersyede tilbud, selvom det koster meget, for det er uetisk, når børn med alvorlige problemer ikke får reel hjælp.
Ro, orden og styr på fravær: Der skal være ro i timerne og respekt for læreren. Det er ikke acceptabelt, hvis læring ikke kan finde sted, fordi der er uro. Tilsvarende skal der følges systematisk op på fravær. Det betyder, at forældrene skal tage mere ansvar for deres børn og for den måde, de selv handler på, når det gælder børnenes deltagelse i undervisningen. Sigtet er at sikre bedre disciplin på skolerne og respekt for læring generelt.
Forældrenes medindflydelse: Forældre skal have mere indflydelse på skolernes drift og den måde, de leverer læring på. I dag har forældrene kun marginal indflydelse gennem skolebestyrelserne. Vi mener, at forældrene skal have mere at sige, fordi det er deres børn, der går på skolen. En løsning er at give forældrene flere pladser i bestyrelsen, så deres interesser bliver tydeligere. Inspiration kan hentes i andre organisationer, hvor man

kan se kandidaterne på en hjemmeside og stemme elektronisk. Det er også oplagt at inddrage forældrene mere direkte i væsentlige beslutninger, fx gennem vejledende afstemninger på Aula/SkoleIntra.
Vold og mobning skal mødes med nultolerance: Gladsaxe skal arbejde med nultolerance over for vold. Elever, der er voldelige eller kraftigt udadreagerende mod andre elever og lærere, skal bortvises. Gladsaxe Kommune skal desuden føre et reelt regnskab over voldelige episoder, som skal være offentligt tilgængeligt. I dag mørklægger kommunen problemerne. Nationalt ses problemer med både vold og selvcensur i folkeskolerne. Fx er der omfattende

problemer med vold på skolerne i København, hvor 1.474 lærere på ét år blev udsat for vold fra elever. Hver fjerde lærer har også pålagt sig selv censur, fordi de frygter repressalier fra indvandrernes børn.
Moderne skoler: Flere af skolerne i Gladsaxe er slidte. Vi skal sikre, at skolerne er vedligeholdt og har ordentlige møbler mv. Det skal prioriteres, at skolerne bliver moderne. Det gælder også lærerværelset. Det er ikke rimeligt, at en arbejdsplads ikke stiller ordentlige vilkår til rådighed for sine ansatte.
Dansk kulturgrundlag: Folkeskolerne i Gladsaxe skal både levere læring og være kulturbærende for dansk kultur. Det betyder, at undervisningen både skal sikre, at eleverne kan tage en uddannelse, og at de kan virke og fungere i det danske samfund. Folkeskolen er dansk, hvilket betyder, at der undervises på dansk og ud fra et dansk kulturgrundlag. Skolen skal forberede eleverne til et samfund præget af ligeværd, samhørighedsfølelse og

aktiv deltagelse i samfundets aktiviteter. Forældre og elever, som afviser det danske samfunds værdigrundlag, skal anmeldes til socialforvaltningen og placeres i specialklasser.
Folkeskolerne i Gladsaxe skal være attraktive arbejdspladser: Det skal sikres, at det er attraktivt for dygtige lærere at arbejde på folkeskolerne i Gladsaxe. Især skal det sikres, at nyuddannede og yngre lærere føler, at deres arbejde nytter noget og gør en forskel.
Uanmeldte tilsyn og smileyordning : Det kan ikke passe, at der er skarpere kontrol med en burgerbar eller en bager end med skolerne i Gladsaxe. Derfor skal der indføres kontrol med uanmeldte tilsyn og smileyordning.
Morgensang : Der indføres morgensang på alle folkeskoler i Gladsaxe.