2.5 Handicappede er ligeværdige borgere

Kort fortalt

Gladsaxestrategien er et opgør med handicappolitikken i Gladsaxe, som i dag er præget af det samme problem, som ses på mange andre områder: Socialdemokratiet og dets støttepartier har skabt et tungt system, hvor borgere med handicap bliver mødt af regler, ventetider og tilfældige afgørelser i stedet for h…

Med Gladsaxestrategien sættes mennesket før systemet og hjælpen før papirarbejdet. Når man bliver ramt af et handicap, skal man ikke samtidig rammes af kommunens bureaukrati og slowmotion-tilgang til at levere den velfærd, der er brug for.

Handicappede og deres pårørende skal mødes med omsorg, respekt og en indsats, der hurtigt skaber værdighed i hverdagen. Derfor vil vi skære ind til benet og sikre, at hjælpen kommer hurtigt.

Vi tager kampen for handicappedes vilkår med ind i kommunalvalget 2029 i Gladsaxe.

Handicappede har meget at byde på

Mange borgere med handicap har fortsat værdifulde kompetencer, som både samfundet og arbejdsmarkedet kan drage nytte af. Derfor skal et handicap ikke være en barriere for at deltage i byens liv. Gladsaxe skal være tilgængelig for alle, uanset udfordringer, og borgere med handicap skal inddrages i det omfang, de selv ønsker og kan overkomme.

Ca. 7 % af befolkningen lever med et handicap. Det er mennesker med evner, der alt for ofte bliver overset, især når det gælder adgang til arbejdsmarkedet. Kommunen og erhvervslivet skal i fællesskab åbne dørene for denne gruppe, så flere får mulighed for at bidrage.

En plads på arbejdsmarkedet

Gladsaxe har pligt til at sikre, at borgere med handicap får en værdig tilværelse. Genoptræning skal tilbydes i størst muligt omfang, og nødvendige hjælpemidler skal være let tilgængelige. Samtidig skal alle, der ønsker det, have mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet eller i frivilligt arbejde, så ingen føler sig sat udenfor.

Drop bureaukrati og fordomme

Personer med handicap skal ses som ressourcer i samfundet, ikke som passivt afhængige. Mange handicap behøver ikke at være en hindring for et aktivt arbejdsliv, måske på nedsat tid, men med stor værdi for både den enkelte og samfundet.

Vi vil skære ned på administrationen. Visitationen af hjælpemidler bør være mere personlig og bygge på vurderinger fra dem, der kender borgeren i hverdagen. Hjælpemidler op til 5.000 kr. skal fritages for visitation for at undgå unødvendigt bureaukrati.

Borgere med de sværeste handicap

Unge med handicap hører ikke hjemme på plejehjem. Hvis familien ikke kan varetage plejen, skal kommunen tilbyde bosteder af høj kvalitet med veluddannet og motiveret personale, gode sociale aktiviteter og en boligindretning, der tilgodeser både beboernes behov og personalets arbejdsgange. Derfor vil vi sikre mere inddragelse af pårørende, løbende kvalitetskontrol af plejen og et stærkt socialt miljø på bostederne.

Konkrete tiltag for handicappede:

Én fast sagsbehandler: Borgere med handicap skal have én fast sagsbehandler, der følger sagen fra start til slut. I dag bliver man kastet rundt mellem afdelinger og forskellige medarbejdere, og ansvaret forsvinder. Det er, som om systemet er hjælpeløst. Borgeren skal have en reel kontaktperson, der kan stilles til ansvar for det samlede forløb.
Maksimal sagsbehandlingstid på tre måneder: I dag oplever nogle borgere, at ventetider og sagsbehandling strækker sig over halve og hele år, hvor deres liv bliver sat på pause. Det er uværdigt, og det skal stoppes.
Mere inddragelse af handicaporganisationer: Der er en modsætning mellem kommunens erklærede ambitioner om dialog og den praktiske nedprioritering af møder med handicaporganisationer. Det har undermineret både borgernes og de pårørendes reelle indflydelse på beslutninger. Samarbejdet skal genoptages, så kommunen i højere grad ser handicappede borgere som deres kunder, som har krav på brugercentreret service.
Hurtigere anvisning til handicapvenlige boliger: Gladsaxe Kommune råder over 316 handicapvenlige boliger og har en boliggaranti, der lover, at en godkendt borger vil blive tilbudt en bolig inden for to år. Men garantien er betinget af, at borgeren har “søgt bredt” blandt kommunens boliger. Hvis man ønsker at bo et specielt sted, så risikerer man at blive slettet

fra ventelisten, hvis man afviser to tilbud. Det sætter borgeren i et dilemma: enten accepterer borgeren en uønsket bolig, eller også risikerer borgeren at miste pladsen på ventelisten. Men der kan opnås hurtigere anvisning ved tættere samarbejde mellem boligorganisationer og visitationsenheder, ved at reservere en andel af almene boliger til målgruppen samt gennem fleksibel udlejning, så borgere med handicap ikke fastholdes i urimeligt lange ventelister eller tvinges til at bosætte sig et sted, de ikke har lyst til at bo.
Pulje til foreninger, der tilgodeser handicappede: Der oprettes en særlig pulje, der støtter foreninger, som reelt åbner dørene for børn og voksne med handicap. Det skal være sådan, at handicappede lettere kan deltage i foreningslivet i Gladsaxe. Man skal fx kunne deltage i en forening organisatorisk, selv om man ikke selv er sportsudøver.
Prioritering i Region Østdanmark: Gladsaxe skal sikre, at handicappede i Gladsaxe har en aktiv repræsentant, der holder øje med regionerne. Når Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver sammenlagt til Region Østdanmark, har vi brug for at sikre, at vores handicappede i Gladsaxe ikke bliver kastebolde i et nyt bureaukratisk system. Gladsaxe skal ikke acceptere en skævvridning, hvor den handicappede borger mister noget.
Ensomhed skal bekæmpes: Ensomhed rammer for mange mennesker med handicap. Særligt unge og voksne med psykiske udfordringer kan have problemer med at deltage i sociale fællesskaber. Kommunen skal aktivt opspore ensomhed, så ingen med handicap lades i stikken. Handicappede borgere, der er i kontakt med kommunen, skal have en plan for, hvordan de kobles til fællesskaber, hvis de ikke allerede er det. Derudover skal der oprettes en fællesskabspulje, som giver foreninger og frivillige mulighed for at skabe aktiviteter målrettet handicappede og psykisk sårbare.